Virkeligheden er, at der ikke findes en opskrift på de perfekte forældre, og hvordan vi sikrer, at vores børn kommer til tro.
Det understreger Niels Hankelbjerg Mortensen. Han sidder i missionshuset i Holstebro, hvor han sammen med Steen Møller Laursen og Gitte Rasmussen lige har optaget et afsnit til deres podcast "uTROligt", hvor de gennemgår forskellige aspekter af trosoplæring.
De tre landsledere fra IMU, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Indre Missions Familiearbejde fremhæver, at det er helt naturligt, at børn begynder at forholde sig kritisk til den kristne tro, som de er opvokset med, når de bliver teenagere.
"Vi må ikke blive bange, når børnene begynder at stille spørgsmål ved at gå i kirke, til aftenens andagt eller til troen på Gud. Vi lever i en verden, hvor der bliver stillet spørgsmål ved alt, så det er helt naturligt, at børnene også stiller spørgsmål ved troen. Det er vigtigt, at vi går ind i en dialog med vores børn. Samtidig er det en udfordring, at vi ikke falder i den grøft, hvor alt skal debatteres. Der er nogle områder, hvor vi som forældre må tage et ansvar og sige, at det her gør vi," siger Niels.
"Det kalder på, at vi som forældre har en grundlæggende tænkning og jævnligt har en snak om, hvad der er vores værdier."
Gitte fraråder at tage snakken om kirkegang med teenageren søndag morgen.
"Vi skal tage den snak på et andet tidspunkt og få lavet en aftale om, hvor tit de tager med," fortæller hun.
"Det er supervigtigt, at vi gradvist giver børnene frihed til selv at træffe valget. Det må øges på alle planer i takt med, at de bliver ældre," fortsætter Steen.
"Nogle unge kan godt have brug for at komme lidt på afstand, men det behøver ikke at betyde, at de vælger troen fra."
Niels indskyder: "Man skal lade være med at gå i panik og tænke, at hvis ens teenager ikke har været i kirke en måned eller to, så har de mistet troen. Der er ikke lighed mellem de to ting."
Hvad vil de andre forældre sige
Landslederne er helt med på, at det er svært at give slip og lade børnene gøre deres egne erfaringer med troen.
"Det er forbundet med et tab af kontrol at give slip. Men de værdier, som de har fået med hjemmefra, vil de altid have med sig, og så må vi hvile i, at vi har været nogle gode og kærlige forældre, som har gjort det, så godt vi kunne," pointerer Niels.
"Vi må tillade os selv at være uperfekte forældre."
Steen kommer med et eksempel:
"Der var en konfirmand, som undervejs i forberedelsen ikke ønskede at blive konfirmeret. Den skulle forældrene lige tygge på, og det kan jeg godt sætte mig ind i. Der er mange ting på spil, og hvad vil de andre forældre ikke tænke, hvis vores søn ikke vil konfirmeres? Så vil man ikke leve op til billedet af den perfekte forælder, og man må have fejlet i opdragelsen," fortæller Steen.
"I den og andre lignende situationer er det meget nemt at bebrejde sig selv som forælder og føle skyld og skam."
Det kristne fællesskab spiller en afgørende rolle i det her, lyder det fra Gitte.
"I fællesskabet skal vi have fokus på, at vi ikke presser hinanden ind i et bestemt billede af, hvordan man lykkes som forældre, og hvilke prioriteringer man træffer. Fællesskabet skal gerne støtte og bakke op om forældrene," forklarer Gitte.
"De små grupper i fællesskabet er vigtige, for her kan man have de fortrolige snakke om, når det er svært at være forældre."
Gud har kun børn
Mange forældre er bekymret for, hvad der sker, hvis deres børn ikke vælger troens vej.
"Det er en reel bekymring," påpeger de tre landsledere, og Niels understreger: "Men det er Gud, der frelser. Vi kan ikke leve livet for vores børn."
"Gud har ikke børnebørn, kun børn. Det er frisættende, at det hele er i Guds hænder. Når vi har vist dem vejen, så er det ikke længere vores ansvar," tilføjer Gitte og sænker stemmen lidt.
"Men jeg vil blive ked af det, hvis de ikke vælger Jesus til."
Gitte, Steen og Niels ville give alt for at kunne svare på, hvorfor der er børn, som dropper ud af den kristne tro, uanset hvordan forældrene har formidlet det til dem.
"Det svarer lidt til, hvis man kunne svare på, hvorfor onde ting sker for gode mennesker. En del af det skyldes syndens konsekvens i verden. Det må blot ikke få os til at rykke på værdisættet," forklarer Niels.
Det kan for eksempel være i spørgsmål som at flytte sammen, inden man gifter sig, eller i spørgsmål om tro.
"Vi kan være bange for at miste vores børn, så vi begynder at forsvare det, de har gjort. Og så kan der ske et holdningsskred," understreger Gitte.
"Vi kan også i angsten for at støde vores børn væk ikke nævne noget om det."
Den svære samtale
Hun ved, at det er meget svært at snakke om de her ting, for der er så mange følelser i det, men hun opfordrer til, at man snakker med børnene.
"Det er vigtigt, at vi får sat ord på vores holdninger og er enige om at være uenige sammen, og at det ikke skal ødelægge vores forhold. Hvis vi ikke får snakket om det, så ligger det som en stemning under vores forhold. Stemningen bliver akavet, og vi går på kattepoter i forhold til hinanden. Hvis ting ikke bliver italesat, er der en fare for, at børnene kan opleve det som ligegyldighed, og det kan støde dem væk," understreger Gitte.
"Ægte kærlighed tager det liv op, som er svært. Alderen betyder selvfølgelig noget for, hvordan man siger tingene, om de er teenagere eller i tyverne," indskyder Niels og sukker lidt.
"Uanset hvad vi gør, findes der ingen nem vej i det."
De tre ledere understreger vigtigheden af, at forældres forhold til børnene ikke ændres, uanset hvordan de vælger at leve deres liv.
"Vi skal signalere, at vi elsker dem ubetinget. Det er det største og det vigtigste. Det værste, vi kan gøre, er at give børnene en følelse af, at de er forkerte som mennesker," forklarer Steen.
Når seksualmoral bliver frelsesafgørende
Niels peger på en vigtig faldgrube.
"Vi skal passe på, hvilke emner vi får gjort frelsesafgørende. Vi kan godt få ophøjet kristen seksualmoral til at blive frelsesafgørende. Nogle forældre drager den slutning, at hvis to unge bor sammen, så har det også betydning for deres frelse. Men det væsentligste er, at de er troende mennesker," understreger han.
Niels, Steen og Gitte møder en bekymrende tendens blandt kristne forældre.
"Vi oplever meget, at det er nemmere for forældre at tale om moral end om deres tro på Jesus. Vi får ofte spørgsmål fra forældre, som gerne vil have korte og klare svar på etiske spørgsmål vedrørende deres børn. Hvis de ikke får det, giver de lidt op," siger Gitte.
"Det er vigtigt, at vi i opdragelsen af vores børn ikke får gjort vores værdier til en betingelse for frelse," tilføjer Niels.
