Vi er alle påvirket af coronaen. Pandemien er et fælles vilkår, som vi har levet under i lang tid. Samtidig har vi oplevet det utroligt forskelligt, og vi har taklet det vidt forskelligt. Alle erfaringer tager vi med os, når vi lige straks kan mødes i det kristne fællesskab.
Sådan lyder analysen fra Annette Bech Vad, der er landsleder i Foreningen Agape.
»For nogle har coronaen næsten været en medvirkende årsag til at komme ud af stress og angstproblematikker. De har simpelthen fået det godt under coronaen, fordi der ikke har været så mange krav og muligheder. Livet har været mere enkelt og overskueligt, og det har fået nogle til at blomstre. For andre har coronaen haft en helt anden effekt. Mange har i lang tid oplevet mathed og træthed, for de har haft nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen. De oplevelser kan også fylde under og efter genåbningen.
Jeg tror, at vi er mange, som trænger så meget til at se levende ansigter og spejle os i hinandens blikke
Gennem det seneste års tid har det for en del været krævende at skulle forholde sig til usikkerhed, isolation og skiftende restriktioner. Det kan dræne for energi, især når vi har skullet gentænke og genforhandle nye rytmer og rutiner. For nogle forsvinder matheden og trætheden hurtigt; måske er den allerede forsvundet ved tanken om bedre tider. Andre vil måske mærke, at det hænger ved i en rum tid endnu. Flere af os har været under et gevaldigt pres i lang tid, og det tager tid at komme til hægterne og finde ind i rutiner igen, også selvom vi kan være begejstrede over, at vi er ved at åbne op.«
Guds nærvær og Guds fravær
Landslederen har hørt mange sige, at de skal nok komme igennem coronakrisen, for de har den kristne tro. »Det er rigtig godt, at mennesker har tillid til, at Gud vil hjælpe dem. Men der er samtidig andre, som har været anfægtet af, hvor Gud er henne i den her krise. Bagved kan måske ligge en tanke om, at den kontrol, jeg har mistet, har Gud vel også mistet,« forklarer Annette Bech Vad, der har erfaringer fra Agape, som tyder på, at 50 procent af dem, som oplever troen som betydningsfuld, og som kommer i krise, oplever troen som en udfordring.
»Jeg tror, at den oplevelse for nogle har fået luft under pandemien. Når de kristne fællesskaber genåbner, vil nogle sige, at de har oplevet Guds nærvær, mens andre i højere grad har oplevet Guds fravær.
Vi må øve os i det gode sjælesørgeriske princip, at vi taler om livet, som det er, og ikke, som det burde være. Vi kan nogle gange være lidt for pæne. Vi har været så vant til at tage masker på, men Jesus ønsker ikke at møde vores maske, han vil møde os lige i det liv, som vi lever her og nu.«
Håndtryk og kram i fremtiden
Mange ser frem til at mødes igen i det kristne fællesskab, men der er flere ting, som man bør være opmærksomme på, mener Annette Bech Vad.
»Det er tankevækkende, som en professor har sagt, at vi skal have trænet den sociale muskel, når vi igen må være sammen. Man kan sammenligne det med, at man vil løbe fem kilometer og ikke har været vant til det. Så rejser man sig ikke lige fra sofaen og løber derudad. Det er noget, der skal trænes.
Jeg er et af de sociale mennesker, der virkelig higer efter de større forsamlinger, men jeg skal vænne mig til de mange indtryk og alt det, der sker af usagte ting, når mennesker mødes. Det er noget, der skal genoptrænes. I begyndelsen tror jeg, at jeg vil blive træt,« fortæller Agapes landsleder.
»Jeg tror, at vi er mange, som trænger så meget til at se levende ansigter og spejle os i hinandens blikke.«
Hun fokuserer på håndtryk og kram.
»Da pandemien begyndte, var det akavet, at vi pludselig ikke måtte røre hinanden. Jeg tror, at det bliver lige så akavet, når vi igen mødes og må komme tættere på hinanden og give håndtryk og kram. Ligesom vi skulle opfinde en ny hverdag i begyndelsen af krisen, tror jeg, at vi skal finde en ny hverdag i vores kristne fællesskaber,« siger landslederen.
Hun har hørt flere sige, at de har oplevet det som en befrielse at holde afstand, og at de ikke behøvede at kramme.
»Måske kan vi benytte lejligheden til at stille skarpt på, om vi fremover vil have den samme krammekultur. Nogle kan føle sig helt invaderet, når mennesker kommer for tæt på, og det kan være megasvært at sige fra.
Jeg kunne godt ønske mig en lidt større sensitivitet overfor, om den, jeg har lyst til at kramme, også er komfortabel med et kram eller anden fysisk berøring. Det har været fremme, at mange lider af hudsult, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal havne i en krammebunke, når vi mødes igen,« understreger Annette Bech Vad med et smil.
»Kærligheden måles ikke på, hvor mange gange vi rører ved hinanden, men efter hvor mange gange vi når hinanden følelsesmæssigt.«
Vær overbærende
Det er væsentligt, at der er en høj grad af rummelighed, når det igen bliver muligt at samles.
»Vi må respektere, at andre kan have det anderledes med at mødes, end vi selv har. Vi kan ikke vide, hvordan verden ser ud hos den, der sidder to meter fra os på kirkebænken,« siger hun.
Vi må respektere, at andre kan have det anderledes med at mødes, end vi selv har
»Under pandemien har mange af os haft brug for at blive mindet om at være barmhjertige og overbærende over for os selv og overfor andre. Jeg tror, vi har brug for den samme barmhjertighed og overbærenhed, nu hvor vi åbner mere op igen. Det kan nemlig være en forudsætning for, at vi kan rumme hinandens forskelligheder, når vi mødes igen.«
Annette Bech Vad opfordrer til, at hver enkelt laver sin egen genåbningsplan.
»Der er godt nok så mange genåbningsplaner, men jeg tror, nogle kan have glæde af at lave deres egen genåbningsplan. En plan, der er så elastisk, at der er luft til os selv, så det hele foregår i et tempo, som passer til os og ikke er for ambitiøst,« siger hun.
Lav en genåbningsplan
Annette Bech Vad opmuntrer ledelserne i de kristne fællesskaber til at gøre det samme.
»Det er vigtigt, at ledelsen kommunikerer klart og konkret om, hvordan rammerne bliver, når vi mødes igen. Det giver en tryghed til dem, der er særligt ængstelige for at komme, og en lille påmindelse til dem, der er så begejstrede for at mødes, at restriktionerne glemmes,« forklarer hun.
»Vi kommer med mange forskellige forventninger til, hvordan vi ønsker, at genåbningen skal være. I den situation er det vigtigt, at vi bærer over med lederne, for de har lige som mange af os andre også været under et pres i lang tid, og de kan være nødt til at træffe nogle beslutninger på en baggrund, som vi ikke kender til.«
Hun kommer med nogle andre gode værktøjer.
»Mange fællesskaber har gjort sig gode erfaringer i coronatiden, og dem kan de eventuelt bygge videre på. Man kan lave en aften, hvor der er mulighed for at komme med bekymringer og gode forslag. Nogle kan måske have glæde af at bruge bibelgrupperne til at snakke om, hvordan man har oplevet coronaen, og hvilke ønsker man har til genoplukningen,« fortæller Annette Bech Vad, der har en særlig bøn til de store fællesskaber.
»Det er så vigtigt at have et øje for mennesker, der ikke dukker op. Måske har nogle brug for at blive spurgt til eller have en at følges med. Det er ikke altid, at der skal så meget til for at genvinde modet til at deltage i fællesskabet igen.«
