Folkeskole eller kristen friskole. Hvad er bedst, og hvad er rigtigt? Det er noget af det, kristne forældre kan drøfte med hinanden og måske blive uenige om. Og det kan være svære og følsomme overvejelser, fordi der er noget på spil. Vi vil alle det bedste for vores børn, og det er bare ikke altid enkelt at finde ud af, hvad der er bedst for dem.
Af gode grunde er der oprettet mange kristne friskoler, kristne børnehaver og kristne plejehjem. Vi har en række kristne efterskoler og et par kristne gymnasier. Der findes en del kristne arbejdspladser og ind imellem dannes kristne sportsklubber og lignende.
Beskyttende rammer
Selve betegnelsen »kristne« kan man diskutere. En skole eller et plejehjem kan vel ikke være kristne, men de kan drives på kristent grundlag og med kristne værdier, og det er det, der menes.
Men vi kan også diskutere, om det i det hele taget er en god idé med alle disse beskyttende rammer. Nogle kalder det ligefrem for kristne bobler.
Opvokset i en troende kristen familie kan man leve en stor del af sit liv i et beskyttet miljø. Man kan gå i »kristen« legestue, børneklub, friskole, efterskole og gymnasium, før man måske skal prøve at begå sig i et verdsligt miljø, som er præget af andre værdier end de kristne.
Forskellige valg
Andre kristne forældre vælger bevidst, at deres børn, fra de er små, skal møde og lære at forholde sig til miljøer med andre værdier end de kristne. De kan begrunde det med, at deres børn ellers vil have svært ved at begå sig senere i livet. Derfor sender de børnene i folkeskole og i almindelige sportsklubber eller lignende.
Vi er forskellige og vores børn er forskellige. Derfor er der ikke én løsning, der er den rigtige for alle. Der er heller ikke et enten-eller. Vi må lytte til hinanden og anerkende, at vi træffer forskellige valg. Og vi gør det alle ud fra et ønske om at gøre det, der er bedst. Vi må øve os i at støtte og anerkende hinandens valg og i at tale åbent om, hvad vi ser som fordele og ulemper, svagheder og styrker.
