Der, hvor du er, er et helt særligt sted. Der er nogle helt unikke mennesker og en helt unik kontekst, som du er en del af.
Vi kommer så nemt til at tænke på, hvordan det mon vil være at være en del af et andet fællesskab eller leve et andet sted. Vi kan blive så fokuseret på det, at vi overser glæderne og mulighederne ved at være til stede lige der, hvor vi er. Med det vi hver især kan biddrage med og lære af de mennesker, som vi er sat iblandt, både mennesker der ved og ikke ved, at de er kendt af Jesus.
Dem der ligner os
Mange af os møder mange forskellige mennesker i løbet af en uge, og nogle af dem har aldrig været bevidste om, hvor meget Gud vil dem. Dem får vi lov til at vise, hvilken positiv forskel troen på Jesus kan gøre i et liv.
Vi er bl.a. sat, hvor vi er, for at vi skal vise mennesker, at der er en dybere mening og et levende håb at finde hos verdens frelser Jesus. Det handler ikke om at være perfekte eller fejlfri, men om at være tilstede, både fysisk til stede, men også med oprigtig nysgerrighed overfor det menneske, vi snakker med eller arbejder sammen med.
Netop derfor er det så ærgerligt, hvis vi kun søger sammen med mennesker, der ligner os.
Søger jeg væk fra, hvor jeg er sat, for at finde nogen, der ligner mig selv mere, eller et fællesskab, der i højere grad dækker mine behov, så snyder jeg mig selv for nye perspektiver. Og de mennesker, Gud kunne bruge mig til at fortælle om ham, må høre det et andet sted fra. Det er der jo ikke nogen, der vinder ved.
Ikke det nemmeste
Det er helt klart nemmere at være sammen med dem, der ligner mig selv, men det kan også blive meget ensformigt.
At være sammen med mennesker, der ikke har de samme interesser, men som tilfældigvis er bosat på samme vej eller arbejder samme sted, er ikke det nemmeste. Men hvis det lykkes, opnås en samhørighed og mening, der er vidunderlig.
Vi tror ikke på tilfældighedernes Gud, og derfor skal vi også passe på med at være for hurtige til at søge væk fra, hvor vi er blevet sat af ham.
