I sin første nytårstale fik kongen nævnt, at »ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde«. Denne henvisning til Brorsons salme understreger, at verdens gang ikke er i vores hænder og underlagt vores kontrol og formåen. Håbets Gud råder, og dét er der håb i. Det efterlader os med både ansvar og muligheder. Og som kongen fik sagt om håbet, skal vi holde fast i det og handle på det.
Vi skal ikke lade os styre af frygt og bekymringer eller blive modløse af at få tegnet et dystert verdensbillede op. Som statsministeren tog sit afsæt i nytårstalen, så lever vi for tiden i en urolig verden, der står i brand, og hvor meget er på spil. Selvom katastrofer, krige, kriser og klimaforandringer skaber usikkerhed og utryghed, må vi ikke gribes af håbløshed.
Så længe der er håb, er der liv
Håb er ikke bare lalleglad optimisme, men det menneskelige brændstof, der får os til at engagere os, arbejde sammen og blive ved. Tro på at noget er værd at kæmpe for. Strategier viser vejen, men håbet leverer drivkraften. Håb kan skabe forandring, men ser vi kun problemer, går vi i stå.
Fra historiens gang lærer vi, at de forskellige kriser er blevet overvundet, for alle storme lægger sig. Erfaringen fra menneskelivet er, at hvor håb lyser op i mørket, afføder det mod og konkret handling. Vi finder sprækker af udveje. Håb er den tillidsfulde forventning om, at noget glædeligt vil indtræffe. Fjerner vi håbet fra mennesker, er der intet liv, ingen retning og ingen handling.
Frygt udmatter, håb motiverer
Disse tanker gælder også for IM. Drives vi i missionsarbejdet mest af bekymringer og frygt og kun ser problemer og begrænsninger, sniger modløsheden sig hurtigt ind, og handlinger udebliver. Uanset om det er i det lokale arbejde, hos medarbejdere eller i hovedbestyrelsen.
Håb skal ikke forveksles med blind fremtidsoptimisme, men håb kan netop føre til handling, og nye veje kan vise sig. Vi skal bestemt være realistiske, men også håbefulde. For håb er ikke naivitet eller fornægtelse af den aktuelle situation, men det er troen på muligheder, og det driver til meningsfuld handling og forandring.
I den overbevisning kan vi i IM gå ind i 2025. Vi må bede til håbets Gud, forlade os på ham – og frimodigt handle i tro.
