Kristne tror på en Gud, der kalder på mennesker. Kalder hvert eneste menneske ind i en dybere relation til sig.
Det handler ikke om, hvordan vi kommer tættere på Jesus, men at vi kommer tættere på. Kommer vi tættere på Jesus, vil det sætte aftryk i vores liv, både i tanke, ord og handling.
Der er ikke andre end vores treenige Gud, der kan fortælle, hvordan den enkeltes tro kan komme til udtryk. Det, jeg til gengæld kan sige, er, at troen skal have et udtryk, den skal jo kendes på dens frugter.
Det er en proces, der er vedblivende, så længe vi lever. Vi når aldrig i mål på denne side af den nye jord, men det må ikke afholde os fra at vedblive med at prøve.
Vi kommer aldrig i mål
Jeg kan huske, at jeg som 17-18-årig cyklede rundt og tænkte ved mig selv: »Hvordan kan man blive ved med at være kristen i et helt liv? På et tidspunkt må man da have fundet alle svarene.«
Jeg tænkte, at troen var noget, jeg kunne komme »i mål« med. Jeg tænkte, at min relation med Jesus kunne blive komplet på denne side af hans genkomst. Jeg regnede med, at jeg inden for en rimelig overskuelig årrække ville have fundet svar på de spørgsmål, der stadig var tilbage, og hvorfor skulle jeg så blive ved med at beskæftige mig med kristendommen?
I dag ved jeg, at målet blot opleves mere og mere uopnåeligt.
Jesus bliver ved
Hvis du vil gøre noget godt for dig selv og mennesker omkring dig, så placer dig selv steder, hvor du bedre er i stand til at høre Gud kald.
Min erfaring er, at Jesus kalder mest tydeligt, når jeg beskæftiger mig med Bibelen. Jesus kan også tale til mig på andre måder, med det stikker bare aldrig lige så dybt som Bibelen. Ikke fordi jeg altid oplever det nemt at læse i Bibelen, og ikke fordi jeg forstår alt ved Jesus, men det bliver tydeligt, at Jesus forstår mig.
Jeg troede engang, at troen måtte blive kedelig i længden, men i dag er jeg taknemmelig for, at Jesus bliver ved med at kalde på mig.
Hvordan skal Jesus’ kald have lov til at påvirke dit liv og dine relationer?
