Rygtet om Jesus skal spredes

Mange i dag kender ikke til det helt grundlæggende i den kristne tro. Samtidig er der en spirende nysgerrighed på det at tro på Gud og mindre blufærdighed overfor at tale om det.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

Indre Mission er først og fremmest en missionsbevægelse og ikke en meningsbevægelse. Tilfældet er dog, at vi langt oftere bliver spurgt til forskellige etiske og moralske holdninger, end om hvad det betyder for os at tro på Jesus. Det gør, at vi selv til tider – bevidst eller ubevidst – kan komme til at lægge vægten mere på holdninger end mission og dermed mest få talt om Jesus i vores egne sammenhænge bag de lukkede døre.

For 25 år siden var Indre Mission med i en fælles landskampagne under overskriften Jesus2000. Dengang blev der sat tydeligt fokus på, hvad vi er sat i verden for: at rygtet om Jesus må spredes, så flere hører det gode budskab og kommer til tro på ham.

Det vil vi gøre igen på en ny og anderledes måde – for Danmark har stadig brug for Jesus.

Højtidskampagne i 2025

Indre Mission er sammen med en række andre organisationer på vej med en kampagne under overskriften Han lever, som i 2025 knytter an ved påsken og julen. Allerede nu kan man se mere på www.hanlever.dk, og i nær fremtid kommer der endnu mere information.

Med jul og påske har vi en anledning til at tale om kristentro bredt ud i samfundet. De to højtider giver mulighed for at sætte fokus på kristendommens helt centrale budskab om, hvorfor Gud blev menneske i Jesus Kristus, og hvorfor Guds søns død og opstandelse er til liv for os.

I disse måneder kører det landsdækkende samtaleprojekt Lad os tale om tro, som Indre Mission gennem Evangelisk Alliance også er en del af. Med bl.a. videosamtaler opfordrer kampagnen til, at man kan tale med andre om at tro. Og glædeligvis har mange – også i vores sammenhæng – taget det til sig. Missionskampagnen Han lever er en naturlig forlængelse heraf og sætter fokus på, hvem og hvad vi tror på.

Spirende nysgerrighed

Vi lever i en tid, hvor mange i vores samfund ikke kender til det helt grundlæggende i den kristne tro. Samtidig er der en spirende nysgerrighed på det at tro på Gud og mindre blufærdighed overfor at tale om det.

Som vækkelsesbevægelse skal vi være vågne og give muligheder for, at mennesker får anledning til at høre om, hvem Jesus er, og hvad han har gjort for os. Og vi må give os tiden til samtaler om tro og kristenliv – med mulighed for at fortælle vores eget vidnesbyrd om, hvorfor vi tror på Jesus som verdens frelser.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste blogindlæg
Lad sproget bygge bro
Ældrebyrde og forkælede unge er begreber, som splitter og skaber afstand. Lad os i stedet understøtte fællesskabet med sproget …
Bak op om din leder
Vi har forventninger til vores ledere, men hjælper vi dem til at trives i opgaven og fokusere på det vigtigste?
Støt med hjertet
Givertjeneste handler ikke om blot om at donere penge. Det er en måde at gøre arbejdet til en hjertesag