Et af de store temaer for tiden er regeringens planer om at afskaffe store bededag. Jeg vil undlade at gøre mig klog på, om det er en god eller dårlig idé at afskaffe store bededag som national fridag. Det er et politisk spørgsmål, og det kan man have mange forskellige meninger om. Det handler både om den såkaldte danske model, om overenskomstforhandlinger, om foreningslivets mulighed for at afvikle forskellige former for stævner, konfirmationer og meget mere. Skal politikerne i det hele taget blande sig i kirkens højtider? Den slags kan troende kristne have mange forskellige meninger om.
Gør hver dag til bededag
Men det aktuelle fokus på store bededag er også en oplagt anledning til at tale om bøn i det hele taget. Det er i hvert fald en dårlig idé at afskaffe bønnen og en god idé at gøre hver dag til en bededag.
Når snakken med naboen, studiekammeraten eller kollegaen kommer ind på det med store bededag, kan det være en anledning til at tale om bøn og erfaringer med bøn. Hvordan er det at bede hver dag? Kan man altid bede? Hvordan gør du? Kan man bede om alting? Kan man bede, selvom man ikke er særligt troende? Virker det?
Ja tak til forbøn
Når vi taler med mennesker om bøn, viser det sig, at mange har forskellige former for erfaring med bøn. Mange beder aftenbøn, flere beder i særlige situationer, og de fleste siger ja tak, hvis man tilbyder at bede for dem i en konkret situation. Derfor vil det ofte give mening at dele erfaringer med bøn – også med mennesker, der ikke ofte kommer i kirke eller missionshus.
Når dette nummer af impuls udkommer, er vi ved afslutningen af store bedeuge, Evangelisk Alliances bedeuge. Lad os frimodigt fortælle om, hvad det betyder for os at have denne særlige anledning til at have fokus på bøn ud over verden, og lad os tale med hinanden om vores forskellige erfaringer med at bede hver uge og hver dag og på hver vores måde. Lad os tale om, hvad det betyder for vores tro og vores liv og dagligdag at bede til vores himmelske far.
