I Indre Missions Seniorteam har vi ofte talt om, at det er meget nemmere at få tilslutning til arrangementer for kvinder end arrangementer for mænd. Vi har også drøftet, hvorfor det er sådan, uden at vi har fundet andet svar, end at mænd åbenbart ikke er motiveret for den slags.
For nylig læste jeg i Kristeligt Dagblad, at der flere steder rundt i landets sognekirker opstår mandefællesskaber, hvor både kirkeligt engagerede og mænd, der ikke traditionelt er engageret i kirken, mødes. Det overbeviste mig om, at der alligevel er potentiale for lokale fællesskaber, der er bygget op om en konkret aktivitet, som generelt interesserer mænd. Det man ofte kalder det fælles tredje. Det kan være noget med mad eller maskiner eller en hobby eller en fælles passion – eller noget tredje.
Et åbent klubfællesskab
Hvis fællesskabet får et velklingende navn, får det karakter af klub, hvilket tiltaler mange mænd. Det kan fx være Mænd&Mad, Herreværelset eller noget helt andet. Hvis det samtidig er et åbent fællesskab, vil det ofte være nemmere at invitere naboer og venner med.
Meget tyder på, at mænd generelt har sværest ved at håndtere store overgange i livet. Det gælder ikke mindst overgangen fra at være på arbejdsmarkedet til en tilværelse som pensionist. Mange mænd har deres identitet knyttet tæt til arbejdet. Derfor giver det god mening at tilbyde mandefællesskaber for mænd i 60- og 70-årsalderen, hvor man samles om en fælles aktivitet. I sådanne fællesskaber vil der ofte opstå en naturlig åbenhed og lyst til at tale om livets små og store spørgsmål.
De lidt dybere samtaler
I den omtalte artikel i Kristeligt Dagblad var der et eksempel på et lokalt mandefællesskab, hvor man hver gang tilrettelægger en konkret anledning til at tale om væsentlige emner. Det kan f.eks. ske ved at lade en hat gå rundt, hvori man kan lægge sedler med relevante emner. Hver gang trækker man et eller to emner og bruger et aftalt tidsrum til en samtale om emnerne. Det tror jeg, kan være med til at åbne for de lidt dybere samtaler.
