Ikke flere covid-19 tilfælde

Ansatte på Indre Missions Hus kan igen møde på arbejde

Da Indre Missions Hus i Fredericia pludselig havde tre covid-19 smittede på IMH, valgte ledelsen hurtigt at lukke så meget ned for arbejdspladsen som muligt, bede de fleste arbejde hjemme og at få alle til at tage en coronatest. En uge senere er de sidste resultater nu modtaget, og der er ikke fundet yderligere smittede. Derfor kan alle ansatte fra mandag igen møde ind på arbejdspladsen på Korskærvej som normalt.

 

"Vi er meget lettede," siger Indre Missions generalsekretær Jens Medom Madsen, der glæder sig over, at smitten ikke nåede at sprede sig yderligere.

 

"Oplevelsen viser, at vi er gode til at passe på hinanden og følge de anbefalede corona-restriktioner med afstand og ekstra hygiejne. Men den viser også, at coronasmitten er lumsk og pludselig kan sprede sig hurtigt. Derfor måtte vi også handle hurtigt," understreger generalsekretæren.

 

"Indre Missions Hus er ikke kun en arbejdsplads med 55 ansatte, men også et hus, hvor der kommer mange gæster og holdes mange møder. Sådan ønsker vi, at det fortsat skal være, og derfor har vi konstant stort fokus på, at det skal være trygt at kommer her," forklarer Jens Medom Madsen.

 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Åbent brev til Indre Mission: Jeres syn på homoseksualitet er skadeligt
En gruppe på 105 underskrivere kritiserer konservative kristne foreninger for at skade børn og unge. 
Amerikanske Tenth Avenue North giver koncert i Danmark
Efter en pause på fem år vender det amerikanske band tilbage til scenen og besøger for første gang Danmark.
Ledere kæmper for, at børn på Fyn skal høre om Jesus
Selvom antallet af børneklubber på Fyn ikke er højt, knokles der for, at fynske børn får mulighed for at høre om Bibelen. …

Annoncer