Valgkampen er i fuld gang, men sådan opleves det ikke helt en formiddag på Café Cozy i Hedensted, hvor to af de mange opstillede kandidater til folketinget, Isabella Arendt og Daniel Toft Jakobsen, giver et indblik i, hvordan det er at arbejde for tro, kirke og åndsfrihed sammen med mange andre emner i en politisk verden.
Daniel bringer en vigtig guideline i spil ved at citere det tidligere folketingsmedlem, Birthe Rønn Hornbech: »Kristendom og politik kan ikke adskilles, men det må ikke sammenblandes.«
Mennesker, der har den samme tro, kan have forskellige politiske holdninger
»Man kan ikke holde tro og politik adskilt. Man kan ikke tage troen af sig og hænge den nede ved hoveddøren til Christiansborg og så tage den på igen, når man går hjem. Jeg prøver at være i politik med hele den person, jeg er, og kristendommen er en stor og naturlig del af den, jeg er,« fortæller Daniel. Isabella er meget enig.
»Det, at jeg er vokset op i et kristent hjem og praktiserer en kristen tro, er vævet ind i den, jeg er. De gange, jeg tænker over det, er, når jeg bliver spurgt om at stå ved, at jeg er kristen. Der er en balance i det, hvor det kristne fylder mere i debatter om åndsfrihed, end hvis man diskuterer basisafgiften på pesticider.«
Kristne findes i alle politiske partier
Som Birthe Rønn Hornbech mener Daniel heller ikke, at man må blande kristendom og politik sammen.
»Man bliver nødt til at skelne mellem tro og politik, for det er to forskellige ting. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge politik til at presse min tro ned over andre.
Og så finder jeg det helt naturligt, at mennesker, der har den samme tro, kan have forskellige politiske holdninger og forskellige værdier. Derfor kan de findes forskellige steder i det politiske landskab. Kristendommen er ikke en politisk facitliste,« understreger Daniel, der i to valgperioder har siddet i folketinget for Socialdemokratiet. Han snakker jævnligt sammen med Isabella Arendt, der er tidligere formand for Kristendemokraterne og nu stiller op for Det Konservative Folkeparti.
Det er sundt at udvise nysgerrighed og åbenhed for hinandens politiske holdninger
»Politik indeholder så mange kompromiser og er fyldt af pragmatiske løsninger, « supplerer Isabella.
»Kristne er ikke en homogen grå masse, men meget forskellige, og de findes i alle politiske partier. Det synes jeg, er fantastisk.«
Respekt for andres politiske ståsted
Daniel fremhæver betydningen af, at der er forskellige mennesker i politik.
»Det er vigtigt for demokratiet, at politikerne på Christiansborg repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Derfor betyder det meget, at der også er nogle politikere, som har en indsigt i kirke, religion og åndsliv. Jeg tror, at det har stor værdi, at der er nogle politikere, som ved, at man godt kan have en tro, der fylder meget, samtidig med at man respekterer dem, der har en anden tro end en selv. Det er med til at nuancere tingene og nogle gange få gjort op med den religionsforskrækkelse, der kan være i det politiske liv,« forklarer Daniel.
De to kandidater har gjort sig tanker om, hvordan de forvalter kristne værdier i politik.
»For mig handler kristne værdier ikke kun om kirkepolitik. Mit mål er at udbrede, at kristne værdier er mange ting, som gennemsyrer mange politiske områder. Jeg tænker for eksempel på næstekærlighed, ligestilling, frihed, omsorg og bæredygtighed,« forklarer Isabella.
Ikke kun vores egen frihed
Daniel reflekterer over, at der kan ligge mange ting i kristne værdier.
»Nogle gange taler vi om kristne værdier, som om alle ved, hvad det er. Jeg har mødt nogle i kirkedanmark, som forbinder kristne værdier med, at der skal være frihed for kristne, men ikke for andre. Nogle mener måske, at alle moskeer skal lukkes. For mig handler kristne værdier rigtig meget om, at vi ikke må bruge tvang i det, der har med ånd at gøre. Der skal være frihed også til at vælge kristendommen fra og til at tro på noget helt andet,« siger Daniel.
»Vi skal ikke kun kæmpe for vores egen frihed, men også for de mennesker, som er forskellige fra os selv. Det betyder ikke, at alt er lige godt og sandt. Jeg er på ingen måde værdirelativist. Men det er vigtigt, at vi tager kampen om sandheden med ånd, ord og argumenter, og ikke bruger magt til at tage friheden fra dem, vi ikke kan lide. Så længe det handler om ånd og overbevsining, skal alle have den samme frihed.«
Det gælder for eksempel på friskoleområdet, som både Isabella og Daniel er optaget af.
»Det er vigtigt, at vi værner om vores friskoletradition, at der er Isabella Arendt understreger, at kristne ikke er en homogen grå masse, men meget forskellige, så man kan finde dem i alle politiske partier. frihed til at drive en skole, som har et holdningsgrundlag. Hvis man bliver trængt på rettigheden til at drive skole eller lave en forening ud fra bestemte holdninger, så skal vi, der går ind for åndsfrihed, kæmpe for de rettigheder,« siger Daniel, der hæfter sig ved, at synet på åndsfrihed går på tværs af partiskel.
»Mange af de spørgsmål, som vi taler om her, kan man finde forskellige holdninger til internt i de forskellige partier. Holdningerne går ligesom på tværs af den klassiske højre-venstre skala.«
Optaget af nichespørgsmål
Nogle af de mærkesager, som de begge er optaget af, ligger ikke i top fem over det, der optager danskerne lige nu.
På gader, gymnasier og i tv-debatter argumenterer Isabella blandt andet for forældres ret til at opdrage deres børn i den kristne tro. Daniel har i folketinget været sit partis ordfører for, hvordan man laver udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste lande.
»Jeg tror, at de fleste ordførere har opdaget, at jeg har en stor interesse i den menneskerettighed, der hedder tros- og religionsfrihed for alle. Nogle steder er det kristne, der bliver forfulgt. Andre steder er det muslimer, jøder, ateister eller andre, som bliver forfulgt,« forklarer Daniel, der er med i et tværpolitisk arbejde i folketinget og et internationalt politikernetværk om det.
Det er en udfordring at komme igennem til medierne.
»Det er svært at få taletid,« siger Isabella. Daniel nikker.
»Alligevel er det meningsfyldt at arbejde med nichespørgsmål, for der ville måske ikke være sket lige så meget, hvis ikke jeg havde kæmpet den sag,« forklarer Daniel. Mange af hans kolleger er i samme båd.
Jeg tænker meget over, at jeg behandler mine kolleger ordentligt
»Det er en vigtig del af demokratiet, at man kan være med til at sætte nogle dagsordener på mange områder, som forhåbentlig kan smitte af på den politik, som Danmark fører.«
Ordentlig debattone
De gør meget for at modarbejde grøftegravning og mudderkast i debatter med andre politikere.
»Jeg tænker meget over, at jeg behandler mine kolleger ordentligt, uanset hvilket parti de kommer fra, og at jeg holder en pæn tone i debatten,« forklarer Isabella, og Daniel tilføjer: »Jeg gør mig umage for at bruge langt mere tid på at fortælle, hvad jeg står for, end på, hvor de andre tager fejl.«
Han skjuler ikke, at det også er svært at være politiker.
»Jeg har masser af kvaler med samvittighed og integritet, når jeg skal finde en balance mellem mine egne holdninger og partiets holdninger. Men det er jo et vilkår, der ikke kun gælder for troende mennesker,« forklarer Daniel, der har været med i opstarten af en andagtsgruppe i folketinget.
»Det er et dejligt, ugentligt indslag og et åndehul, hvor jeg kommer ned i tempo og væk fra indbakken og de hurtige diskussioner.«
Den politiske debat fylder for lidt
De to politikere kommer med et opråb til det kirkelige Danmark. Det er ikke kun vigtigt, at der er mennesker, som kender til kirke og kristendom i folketinget. Det er også vigtigt, at kristne engagerer sig i samfundsdebatten, og det kan gøres på mange forskellige måder.
»Der var engang en person, der sagde til mig, at den, der lever stille, lever godt. Jeg modsagde ham med ordene: ‘Nej, den, der lever stille, lever kort’. Det er den politiske virkelighed, at hvis kristne værdier ikke engang imellem bliver italesat, og hvis ikke kristne engagerer sig i samfundet, så forsvinder vi,« understreger Isabella.
»Jeg kan være bekymret for, at hvis kristne ikke blander sig i samfundsdebatten, så vil der mangle en forståelse for kirkeliv, trosliv og åndsliv. Derfor er mit budskab: Bland jer i debatten, engager jer. Vi bestemmer jo selv, hvad der skal være de toneangivende samtaleemner.«
Begge politikere synes, at den politiske debat fylder for lidt i kirkelige kredse.
»Det er sundt at udvise nysgerrighed og åbenhed for hinandens politiske holdninger,« forklarer Isabella. De glæder sig over en ny tendens i nogle kirkelige ungdomsorganisationer.
»Det er vigtigt, at vi tør diskutere politik og andre typer af samfundsansvar - også i kirkelige kredse. Vi skal ikke være bange for uenighed. Jeg fornemmer en stigende interesse i nogle kirkelige kredse,« fortæller Daniel.
