Begejstring for online konference - indremission.dk
Begejstring for online konference
Begejstring for online konference

Fire kirkelige ledere måtte svare på, hvad de kan lære af konferencen

01.10.2021

Begejstring for online konference

Hammerum missionshus dannede torsdag den 30. september ramme om en lokal udgave af konferencen Når kirken svigter.




12 deltagere i Hammerum fulgte programmet online og kunne drøfte oplæggene med hinanden.

Konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Karen Markussen havde inviteret rundt i nærmiljøet og blandt deltagerne var både lokale frivillige fra Indre Mission og en større gruppe fra pinsekirken i Herning.

"Vi var alle sammen meget begejstrede for arrangementet og det har sat gang i mange tanker hos mig. Jeg kan for eksempel ikke lade være med at tænke tilbage på, hvordan noget af det, jeg selv har sagt og gjort kan have sat sig uheldige spor hos børn," fortæller Karen Markussen, der vil øve sig i at være mere selvkritisk i sin forkyndelse og vejledning.

"Jeg skal have mere fokus på mennesket end på den bagage de kommer med. Det var en af de sætninger som bed sig fast hos mig," siger Karen Markussen, der også vil tage opfordringen op til at vise mere nysgerrighed og forståelse for hinanden.

"Vi skal simpelt hen blive bedre til at se hinanden."

Hele konferencen kan ses på http://naarkirkensvigter.dk


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter