LK19 vil udfordre missionen - indremission.dk
LK19 vil udfordre missionen
LK19 vil udfordre missionen

01.12.2018

LK19 vil udfordre missionen

Det er syv år siden, at Indre Mission sidst samlede 700 til Lederkonference. Den 8.-10. marts 2019 sker det igen.




»Han elskede os først – derfor«. Det er temaet for IM’s lederkonference, som skal samle både frivillige og ansatte ledere i IM.

    »Konferencen henvender sig til alle, som står med opgaver blandt børn, i IMU og i de lokale IM-fællesskaber,« forklarer regionsleder Kristian Lindholm, som også er leder af arbejdsgruppen bag LK19. Han forventer 800 deltagere, der tager fra konferencen med ny glæde og energi til det lokale missionsarbejde.

    »Konferencen bliver en opmuntring til at forkynde Kristus og giver hjælp til at nå længere ud med evangeliet,« står der i indbydelsen, som sendes ud i disse dage.

Refleksionsrum

Nogle af nyskabelserne i programmet er Refleksionsrum og Bibelspot, hvor deltagere skal hjælpe hinanden med at omsætte de fem centrale undervisningstimer til ideer og forslag, der kan tages med hjem i det lokale fællesskab. Men også lovsang, gudstjeneste, ung lounge og seminarer fylder programmet.

    LK19 foregår i Kolding den 8.-10. marts 2019, og tilmeldingen åbner den 8. januarlk19.indremission.dk (og ikke 8. december som der ved en fejl står i impuls nr. 24/2018). Sidste frist for tilmelding er 17. februar.

    »LK19 er en god anledning til at tage afsted i samlet flok,« opfordrer Kristian Lindholm og peger på, at det så er meget lettere at omsætte inspirationen til virkelighed, når man kommer hjem.

Se programmet og læs mere om konferencen på lk19.indremission.dk


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter