Vicegeneralsekretær i Indre Mission

Vi søger en ny vicegeneralsekretær med hjerte for mission og ledelse.

Vil du være med til at sætte retning for fremtidens Indre Mission? Vi søger en ny vicegeneralsekretær med hjerte for mission og ledelse.

Indre Missions vicegeneralsekretær er en nøgleperson i den daglige ledelse af organisationen og arbejder tæt sammen med generalsekretæren i strategiske, personalemæssige og teologiske spørgsmål.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • At fungere som stedfortræder og sparringspartner for generalsekretæren 
  • At have ansvaret for HR området herunder ansættelsesprocesser og personalepolitikker 
  • At være personaleleder og forestå faglig sparring med en række af IM’s mellemledere

Vi forventer, at du:

  • Fuldt ud kan identificere dig med IM’s formål, grundlag og rolle i dansk kirkeliv
  • Er personligt engageret i at udfolde IM’s mission og visioner
  • Er fagteologisk uddannet
  • Har stærke organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer
  • Er en dygtig og tydelig kommunikator

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende arbejdsfællesskab med IM’s chefgruppe, hvor du er med til at sætte retning for IM’s arbejde såvel som den daglige ledelse af organisationen
  • Gode ansættelsesforhold og en meningsfyldt tjeneste i kirkens mission
  • Kontor på Indre Missions Hus i Fredericia

Ansøger må påregne fleksibel arbejdstid. Stillingen refererer til generalsekretæren.

Ansættelse fra den 1. september 2024 eller efter nærmere aftale. Ansættelsessamtale afholdes den 12. august 2024. 

Ansøgningsfrist den 1. august. Ansøgningen sendes til generalsekretær Jens Medom Madsen: jens.mm@indremission.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jens Medom Madsen på tlf. 82 27 12 00. 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste stillinger
Projektmedarbejder til AdamogEva.dk
Vi søger en projektmedarbejder til en deltidsstilling som underviser på 7 timer om ugen for AdamogEva.dk.
SoMe medarbejder til AdamogEva.dk
Vi søger en deltidsansat projektmedarbejder til AdamogEva.dk i en stilling som SoMe medarbejder 5 timer om ugen. 
Barselsvikar som DFS-konsulent
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler søger en barselsvikar til hovedstadsområdet.

Annoncer