Daniel Martin Bay Lanting

Ungdomskonsulent

Højgade 1, 2.
6100  Haderslev
22 48 72 70
daniel.mbl@indremission.dk

Lidt om mig

Med en opvækst som missionærbarn i Etiopien gennem 14 år og en hollandsk far er jeg vokset op i forskellige kulturer og med forskellige sprog. Jeg er uddannet cand.theol. i 2023 fra Aarhus Universitet, og er lige nu bosiddende i Haderslev med min kone Karen, som jeg har været gift med siden 2020.

Jeg er drevet af, at mennesker skal lære Jesus at kende samt få en dybere erkendelse af Guds kærlighed og den frihed og det håb, evangeliet giver os. Derudover er jeg meget optaget af kristendom og kultur, både hver for sig, men også deres forhold til hinanden.

Jeg kan tilbyde

Forkyndelse

Du er velkommen til bare at spørge om et emne, så forholder jeg mig til det. Ellers er jeg optaget af emner som:

  • Skam
  • Kristen i hverdagen
  • Kristendom og kultur
  • Hvad er Bibelen, og hvordan skal vi læse den?
  • Kristendom og (ydre)mission - er det stadig vigtigt for kirken i dag?
  • Global kristendom - hvad er kristendom? Og hvorfor er kirken så forskellig rundt omkring i verden?

Sjælesorg, forbøn og medvandring

Jeg vil meget gerne stille mig til rådighed for jer, som har brug for en at snakke med, en der vil lytte til jer, bede for jer eller hjælpe jer med tvivl, frustrationer, skam, sorg eller hvad der ellers kan være. Det er utroligt vigtigt for mig at sige, at der ikke er noget, som er forkert at komme med til en sjælesorgssamtale. Lige meget hvad du oplever af svære ting i dit liv, er du værdifuld og værd at lytte til og bruge tid på, og der er ikke noget, som er for stort eller for slemt til, at Gud ikke kan bære det!