Indre Mission indbyder til stor gensynsfest

Den 18. september kalder Indre Mission alle i bevægelsen sammen til den helt store gensynsfest på Mørkholt Strand Camping.

Jens Medom Madsen håber, at så mange som muligt griber muligheden for fysisk fremmøde. Billedet her er fra Årsmødefestivalen i 2018.

"Gennem de seneste mange måneder har vi ikke kunnet mødes og synge sammen, og vi har i stort omfang været begrænset til online-møder. Det har for mange været et stort tab, og vi har opdaget, hvad det er, vi savner. Nu har vi muligheden for at ses igen. Det vil vi gerne fejre med en stor gensynsfest, hvor vi mødes med hinanden på tværs af geografi og alder til en festlig dag med lovsang, forkyndelse, inspiration og godt samvær," fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

Han kan næsten ikke kan vente til, at det bliver september, så han kan hilse på rigtig mange ved indgangen til det store festtelt.

"Det er ikke et mål i sig selv, at vi bliver mange. Men jeg vil anbefale, at så mange som muligt griber muligheden for fysisk fremmøde, så vi kan få en fest. Vi ved ikke, om der til den tid er krav til afstand og lignende, men i udgangspunktet kan Mørkholt rumme rigtig mange til den tid," understreger generalsekretæren, der oplyser, at gensynsfesten bliver sendt, så man kan følge med på nettet.

Han løfter lidt af sløret for det, der skal ske til gensynsfesten. Der bliver et stort kage- og kaffebord, og der bliver forkyndelse og lovsang.

"Og så skal vi gennem indlæg og drøftelse være sammen om, hvad coronatiden har betydet for den enkelte og fællesskabet, så vi på god vis kan favne hinanden i den kommende tid," siger Jens Medom Madsen.
 

Læs mere om gensynsfesten på gensynfest.indremission.dk.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
UngCamp 24: Silende regn og højt humør
UngCamp 24 samlede 800 unge om forkyndelse, undervisning, lovsang og masser af hygge og festlige sommeraktiviteter. …
Unge familier vælger Lystruphave Bibelcamping
Vækst og glade dage præger bibelcampingpladsen syd for Silkeborg, hvor mange nye er kommet til
Vi får lov at så nogle små frø
90 teenagere er på konfirmandkursus på Frøstruphave Efterskole. Det giver Lea og Ida nye bibeloplevelser og venner. …

Annoncer