Hvad betyder det for dåbens indhold og teologi, hvis man gør ‘noget ekstra’ i forbindelse med dåben? For eksempel tænder man nogle steder dåbslys, andre har et træ, hvor man hænger engle på efter dåben, og andre steder bruger man dåbsklude. Der er også nogle, der bruger andre bønner end de autoriserede. Hvad betyder det, hvis det betyder noget?
Sådan spørger Tine Lindhardt. Hun har som biskop været med i en proces om folkekirkens liturgier, som nu lægges ud til en bred drøftelse.
Biskopperne har nedsat faggrupper, der har udarbejdet rapporter om sakramenterne, dåb og nadver, og om gudstjenesten. Og for et år siden kom en rapport om autorisation af højmesse
Der gives ikke færdige svar
Tine Lindhardt mener, at det er en væsentlig og betydningsfuld debat, der er taget hul på.
»Samtalen og drøftelsen om liturgierne er vigtig, for det er ofte gennem gudstjeneste, dåb og nadver, at mange af os møder kirken og kristendommen. Liturgierne er ikke bare ord, eller noget vi gør. De rummer faktisk en betydning og en forståelse af, hvem Gud er, hvem vi er som mennesker, og hvad frelsen betyder,« forklarer biskoppen, som har ledt arbejdet ved dåbsrapporten.
»Der er allerede en debat i gang om dåben, som vi har forsøgt at gribe. I mange år har man holdt dåb i forbindelse med gudstjenesten søndag formiddag. Det gør man stadig, men nogle steder supplerer man med drop-in-dåb, og mange steder med dåbsgudstjeneste om lørdagen.
Nogle synes, at drop-in-dåb er ualvorligt, andre synes, at det var lige det skub, der skulle til, for at de blev døbt. Nogle er ikke så meget for dåb om lørdagen, andre oplever det fantastisk. Nogle holder dåbstale, andre gør ikke,« fortæller Tine Lindhard.
