Historisk god sommer for Mørkholt

Mange gæster og nye aktiviteter har fyldt godt på Mørkholt Strand Camping denne sommer.

Det er med stor tilfredshed og glæde, at campingchef Ole Korsholm Nielsen ser tilbage på, hvordan sommeren er gået for Mørkholt Strand Camping.

"Sommeren igennem har der været historisk mange gæster her på Mørkholt Strand Camping. Her har været fyldt og nogle gange mere end fyldt, så vi har måttet lave nogle ekstra pladser," fortæller han.

Gode bibelcampinguger

Campingchefen er også meget tilfreds med forløbet af sommerens bibelcampinguger, der har sat et positivt præg på campingpladsen med mange forskellige aktiviteter for alle aldre.

"For eksempel har vi haft bibelcampingen 'Med hjerte, mund og hænder' som en ny campinguge for os, og det har været en god oplevelse at have besøg af bibelcampingdeltagerne," fortæller han.

Ole Korsholm Nielsen håber, at det gode forløb af sommeren kan fortsætte også ind i efteråret.

"For at pifte efterårssæsonen lidt op, har vi lige nu bestilt et transportabelt vildmarksbad. Det kommer om nogle uger," siger campingchefen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.
Forskellighed er en styrke
Vi må ikke blive for ens, lød det ved hovedbestyrelsesmødet, som havde fokus på mission og mangfoldigheden i bevægelsen. …
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…

Annoncer