IM-genbrug er på vej med butikker i Bækmarksbro og Skjern

Genbrugsarbejdet vokser og kan inden længe åbne to nye butikker i Vestjylland

Genbrugsbutikken i Skjern åbner centralt i byen

To nye butikker er på vej i IM-genbrug, begge i Vestjylland. I slutningen af november åbner en butik i Bækmarksbro, og til foråret åbner en butik i Skjern.

»I Bækmarksbro åbner vi en butik i det tidligere menighedshus. Vi har fået sat nye vinduer og døre i bygningen, og der er kommet et nyt tag på. Nu er vi i gang med at indrette butikken. Der er mange medarbejdere, som har meldt sig, og vi åbner den nye butik fredag den 27. november,« fortæller Jonas Laugesen, der er leder af IM-genbrug.

Genbrugslederen fortæller også, at IM-genbrug har købt en bygning centralt i Skjern, som nu skal indrettes til genbrugsbutik.

»Ejendommen ligger i hovedgaden i Skjern, Bredgade. Det er en supergod placering. Det er lige der, hvor vi gerne vil ligge, lige ved et torv og med gode parkeringsmuligheder. Bygningen trænger til en kærlig hånd, og vi er derfor i gang med at istandsætte butikken. Vi håber, at genbrugsbutikken i Skjern kan åbne i slutningen af marts næste år,« fortæller han.

IM-genbrug vokser

Jonas Laugesen glæder sig over, at det er muligt at åbne nye butikker.

»IM-genbrug vokser, og det er til gavn for Indre Missions økonomi. Det er der brug for, ikke mindst her i coronatiden,« siger genbrugslederen, der også er imponeret over den indstilling, han møder hos de frivillige medarbejdere.

»Jeg fyldes med taknemmelighed, når jeg kommer rundt i butikkerne og ser den indsats, som medarbejderne gør. De gør virkelig en stor indsats og giver den en ekstra skalle.«

  • I Bækmarksbro ligger butikken i et tidligere menighedshus

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.
Forskellighed er en styrke
Vi må ikke blive for ens, lød det ved hovedbestyrelsesmødet, som havde fokus på mission og mangfoldigheden i bevægelsen. …

Annoncer