Bibel og fjeld rejse forener naturoplevelser og bibeltimer

Felix Rejser og IMs seniorarbejde samarbejder om en ny rejse til Norge.

"Bibel og fjeld" kombinerer naturoplevelser med tid til fordybelse i Bibelen.

Bibel og fjeld hedder en rejse til Norge, som giver deltagerne mulighed for både at få store naturoplevelser og bibeltimer. Rejsen er arrangeret af Felix Rejser i samarbejde med Indre Missions Seniorarbejde.

»Vi har ladet os inspirere af de bibel- og badeferier, som Felix Rejser har haft, og derfor kalder vi det Bibel og fjeld. Det er også med inspiration fra de samvær, vi havde på Hotel Stella Maris, hvor omgivelserne betød meget,« fortæller seniorkoordinator og missionær Bjarne Hvidberg, som er en af rejselederne.

»Vi kombinerer naturoplevelserne med tid til fordybelse og bibelarbejde. Temaet for bibeltimer og andagter ligger lige til højrebenet, det er bjerg og dal. Vi skal både op på bjerget med Jesus og ned i dalen, hvor han bærer os, når ikke vi kan mere. Vi skal bo på et højfjeldshotel i Geilo, hvor vi også får mulighed for at opleve efterårets farver i Norge, som er noget helt unikt.«

Rejsen finder sted den 3.-8. september 2022. Rejseledere er Egild Kildeholm Jensen, Grethe Jensen og Bjarne Hvidberg.
 

Læs mere om rejsen på Felix Rejsers hjemmeside (direkte link)

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Den tidligere salgsdirektør drømmer om at blive præst
En dag sagde Jonas’ krop fra, og direktørjobbet og festlivet er nu erstattet af Jesus, orkidéer og Luther.
Jeg var ikke klar til det virkelige liv
Det var et kæmpe chok, da Camilla Quist trådte ud af den kristne osteklokke og ind i gymnasieverdenen. Hun kom i tvivl, om kirken var mere end en…
Nu er det tid til noget andet
Det er en afklaret Daniel Præstholm, der nu takker af som landsleder i IMU. Men det er også lidt vemodigt for ham at sige farvel efter ti år i IMU,…

Annoncer