Stor interesse for Michael W. Smith-koncert

Der er allerede solgt omkring 1000 billetter til koncerten med den amerikanske kunstner i Aarhus den 20. april.

Michael W. Smith har besøgt Danmark fem gange, senest i 2019, hvor han gav koncert i Fredericia.

Den amerikanske sanger Michael W. Smith kommer den 20. april igen til Danmark, hvor han holder koncert i Musikhuset i Aarhus. Allerede 14 dage efter billetsalget åbnede, var der solgt omkring 1000 billetter. Derfor åbner Glow, der er en del af Indre Missions musikarbejde, nu op for salget af yderligere 500 billetter, så endnu flere kan få lov til at opleve den garvede musiker. Det er femte gang, Michael W. Smith gæster Danmark – sidst var i 2019, hvor der i alt blev solgt 1100 billetter.

65-årige Michael W. Smith er med sin 40 år lange karriere bestemt ikke en nyhed. Han er tværtimod en af de kristne musikere, der har været aktiv i længst tid, og han beskrives som en af de største stjerner på den kristne musikscene.

»Michael W. Smith har formået at genopfinde sig selv og dermed igen og igen gøre sig relevant for et nyt publikum. Derfor har flere generationer fået et forhold til Michael W. Smith og hans musik, og jeg tror, det er det, der er med til at gøre ham til et populært navn også i dag,« fortæller Nikolai Meyer Møller, der er IMU’s repræsentant i Glows bestyrelse.

Michael W. Smith har igennem karrieren solgt over 18 millioner albums, fået 3 Grammy Awards og 45 Dove Awards. Derudover har han medvirket i to film og skrevet 14 bøger.

Koncerten i Aarhus er en del af Michael W. Smiths Europatour, hvor han på 12 dage spiller koncerter i otte forskellige lande. Billetter til koncerten kan købes på glow.dk/mws.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer