Tænk hvis vi fik 100.000 kr. mere

Impuls har bedt lederne af fem arbejdsgrene overveje, hvad de vil gøre, hvis deres budget voksede med 100.000 kr.

IMU: Flere folk til sjælesorg og medvandring

I IMU ville vi bruge pengene på konsulenter, der kan vandre med de unge i hverdagen. Samtidig ville det give mulighed for at prioritere særlige områder, f.eks. sjælesorg blandt de unge og udarbejdelse af materialer og podcasts. Er der stadig lidt til overs, ville vi udvikle vores regionale og landsdækkende arrangementer, så flere unge kan blive mødt af et tilbud om kristent fællesskab, der passer til deres situation.

Niels Hankelbjerg Mortensen, landsleder i IMU

DFS: Volontører til de tynde områder

Vi har en drøm om, at børn, også i de »tynde« områder, skal høre om Gud. Men netop i områder, hvor der er langt mellem de kristne familier, er der heller ikke mange til at stå for aktiviteter og klubber for børn. Derfor drømmer vi om at kunne sende volontører to og to til de områder for at hjælpe med opstart af aktiviteter og klubber – og til at drive det i starten. Jesus sendte sine disciple afsted to og to. Det vil vi også gerne kunne. Det kan en ekstra gave hjælpe os til at realisere.

Steen Møller Laursen, landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

Familiearbejdet: Hjælp til par der har mistet

IM’s familiearbejde ville vi etablere og synliggøre et nyt tilbud til par, der mister deres ufødte eller spæde barn. Selv om mange oplever at miste deres ufødte barn, er der flere, der oplever at stå alene med sorgen. Det ville være helt fantastisk at kunne tilbyde disse mennesker et netværk med andre i samme situation, tilknytning til et medvandrerpar og en kursusdag eller weekend med fokus på f.eks. spørgsmålet om, hvor Gud er, når vi bliver ramt så hårdt.

Gitte Rasmussen, landsleder i Indre Missions familiearbejde

Tværkulturelt arbejde: Kompetenceudvikling af frivillige

Vi vil gerne kunne tilbyde finansiering af materialer og kompetenceudvikling af de frivillige i IM-fællesskabernes tværkulturelle arbejde. Herunder et tilbud om mentorsamtaler til de frivillige i bibelcafeen omkring Kærshovedgård. Endelig mangler vi penge til at udvikle både forkyndende og undervisende materialer på de relevante sprog og til at kunne støtte både nydanskere og danske frivilliges deltagelse i kurser og arrangementer.

Krista Rosenlund Bellows, landsleder i Indre Missions Tværkulturelle Arbejde

IM-musik: Nye instrumenter til musiklejre

Vi ville investere i musikinstrumenter til vores sommerlejre. De instrumenter, vi har, er meget nedslidte, og det er ikke særlig motiverende at have meldt sig til en uges sammenspil, hvor keyboardet næsten ikke virker. Derimod er det inspirerende at spille på ordentlige instrumenter. Vi har hver sommer ca. 200 børn og teenagere på Sang & Musiklejr og MusicPoint – så nye, gode og velfungerende instrumenter ville give glæde til både ledere og de mange deltagere.

Linda Kofoed Iversen, landsleder i IM-musik

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer