Børkop Højskole vil indsamle en million gennem stort sponsorløb - indremission.dk
Indre Missions Tidende

Se video om Børkop Højskoles store sponsorløb

23.10.2021

Børkop Højskole vil indsamle en million gennem stort sponsorløb

De sidste penge til renovering af kollegierne på Børkop Højskole skal samles ind ved et ambitiøst sponsorløb den 13.-14. november.




Børkop Højskole har siden 2019 renoveret det gamle kollegie. I 2019 blev kollegiets første halvdel renoveret, og i 2020-2021 er den anden halvdel blevet færdig. Projektet har haft et budget på tolv millioner kroner, og med lån fra Indre Mission og mange andre gode gaver er det lykkedes næsten at skaffe alle pengene.

»Vi mangler at indsamle cirka en million kroner til kollegierenoveringen, og det er vores mål at gøre det på ét event,« fortæller Robert Bladt, der er forstander.

Lørdag den 13. november afholder Børkop Højskoles elever et stort sponsorløb. Skolen inviterer tidligere elever, elevhold og skolens bagland til at gøre det samme og sammen med skolen afholde lokale sponsorløb til fordel for kollegierenoveringen.

»Vi har planlagt så meget, vi overhovedet kan, og så håber vi på, at tidligere elever og folk med hjerte for skolen griber stafetten og vil være tovholdere for lokale sponsorløb i de lokale fællesskaber rundt omkring i landet. Vi sender en startpakke ud til alle tovholdere med informationer, kommunikationsmateriale og drikkedunke til alle deltagere, så vi gør det så nemt som overhovedet muligt at gribe stafetten,« fortæller Ida Gottenborg, der er ansvarlig for sponsorløbet. 


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter