Indre Mission holder julefest online - indremission.dk
Indre Missions Tidende

21.12.2020

Indre Mission holder julefest online

Søndag 27. december er der julefest med sang, tale, leg og julehistorier - på video




Mens det diskuteres hvor forsvarligt det er at afholde julegudstjenester i folkekirken, har Indre Mission anbefalet alle lokale IM-fællesskaber at aflyse julens møder. Det rammer også de traditionsrige julefester, som mange steder holdes i missionshuset mellem jul og nytår.

I stedet har Indre Mission produceret en online julefest, som sendes søndag den 27. december kl. 19.30. Videoen kan ses på Indre Missions Facebook side og YouTube kanal, som der linkes til fra indremision.dk/onlinemoeder.

Julefesten er optaget i Jelling Missionshus og rummer alt det, som mange kender fra missionshusets julefest: juletræ, musik og julesange, tale, hilsner, leg, julehistorie og godteposer.

Missionær Brian Madsen fra Vejle taler og en flok sønderjyske musikere sørger for julemusikken. Familien Holdensen fra Aalborg deltager med juleaktiviteter og Bedstefar Svenne alias Svend Erik Petersen læser julehistorien. Undervejs er der også besøg i Hans Jørns julehule og i Jens Medom Madsens have.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter