Skjernmøderne er et vigtigt samlingspunkt i Vestjylland - indremission.dk
Indre Missions Tidende

Foto: Privat
15.11.2022

Skjernmøderne er et vigtigt samlingspunkt i Vestjylland

Skjernmøderne samlede flere aftener 400 mennesker til forkyndelse og lovsang.




De traditionsrige Skjernmøder i uge 44 er et betydningsfuldt samlingspunkt for IM-fællesskaberne i Skjernkredsen i Vestjylland. Mange deltager i stormøderne i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, hvor de lytter til forkyndelse og lovsang.

I år var ingen undtagelse. Knap 400 mødte frem for at lytte til pensioneret rejsepræst Leif Andersens undervisning. Det samme gjaldt aftenen efter, hvor rektor på Dansk Bibel-Institut Henrik Nymann Eriksen udlagde Guds ord. Derudover var der god opbakning til formiddagsbibeltimerne.

Lovsangsfesten torsdag aften blev en ren takkefest. Skjernmøderne sluttede med en gospelkoncert ved Good Time fra Herning.

»Vi er rigtig glade for den store opbakning til Skjernmøderne. Vi fik en uge med alsidig og god forkyndelse og mange musikalske indslag,« fortæller Poul Jørgen Brølling, der er formand for Skjernkredsen.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Whistleblowerordning
Følg vores aktiviteter