Bibelcamping for bedsteforældre og deres børnebørn er et populært tilbud, som flere og flere bedsteforældre får øjnene op for. De kan vælge at benytte tilbuddet i Haderup eller på Mørkholt Strand Camping.
I år har der igen været vækst i antallet af deltagere på de to campings. I alt 800 bedsteforældre og børnebørn har været afsted og fået mange fælles oplevelser.
I Haderup var det tredje år, at campingen fandt sted. Det er den nyeste og mindste af to de tilbud. I Haderup nåede de op på 150 deltagere, hvilket er 50 flere end sidste år.
"Vi oplever, at der er flere, som vælger vores tilbud, fordi vi ikke er så stor. Mange giver udtryk for, at der er et rigtig godt fællesskab," siger konsulent Hanne Pedersen, der er lejrchef.
Bedsteforældrecampingen på Mørkholt er den store af de to. Igen i år var de 650 deltagere, det var det samme som sidste år.