Børkop Højskole vil afhjælpe præstemanglen

Fra foråret 2024 kan højskoleelever blive klogere på, om teologistudiet er noget for dem ved at vælge et helt nyt spor på Børkop Højskole.

I foråret 2024 får Børkop Højskole et teologispor, som henvender sig til alle, der tænker på at læse teologi.

Børkop Højskole lancerer et nyt spor på forårsholdet 2024 med navnet teologisporet. Fagene på teologisporet vil give eleverne mulighed for at udforske teologiens verden. Målet er at hjælpe unge mennesker med at finde ud af, om teologi er noget for dem.

»Eftersom der er stor mangel på præster og teologer i Danmark, har vi på Børkop Højskole arbejdet på, hvordan vi kan bidrage konstruktivt til en løsning på dette problem. Vi er også interesserede i, at kommende teologer har Jesus på hjerte og lever i troen på ham,« siger forstander Robert Bladt.

Børkop Højskole har fået tilsagn fra Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut og Aarhus Universitet om, at de vil være med til at levere spændende undervisning i samarbejde med højskolelærerne.

Et vigtigt skridt

Menighedsfakultetet mener, at Børkop Højskole har taget et vigtigt skridt.

»Der er meget på spil. Med det nuværende antal teologistuderende kan vi ganske enkelt ikke imødekomme efterspørgslen fra de sogne og menigheder, der spørger efter en præst med MF-baggrund. Derfor har det stor betydning, at Børkop Højskole nu er villig til at satse på et nyt teologisk spor,« forklarer Thomas Bjerg Mikkelsen, der er fakultetsleder på Menighedsfakultetet.

Aarhus Universitet bakker også positivt op om initiativet.

»Folkekirken mangler præster. Derfor er det helt afgørende, at alle kirkeligt interesserede uddannelsesaktører arbejder sammen om at understøtte og opmuntre interessen for teologi blandt unge. Derfor ser jeg med glæde på initiativet om et teologi-spor på Børkop Højskole,« siger afdelingsleder på Teologi på Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Stor spørgelyst om økonomi på formands- og kasserermøde
112 formænd og kasserere fik vigtig information og ny inspiration. 
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.

Annoncer