Event gennemføres som coronavenlig weekend-program-pakke

Event 2020 leverer indholdet mens en række efterskoler selv gennemfører arrangementet

Event, der er et IMU-arrangement for de 13-17-årige, gennemføres i år på en ny måde. Det var planlagt, at Event skulle foregå i Vejle, men på grund af corona-krisen bliver Event i stedet gennemført som en weekend-programpakke på en række efterskoler den 6.-8. november.

IMU-sekretær Sofie Mach Christensen fortæller, at Events lederteam har arbejdet intenst med, hvordan Event 2020 skulle se ud i en tid, som er præget af coronakrisen.

»Vi brænder for at fortælle teenagere om Jesus og lave et Event-værdigt arrangement, samtidig med at vi selvfølgelig ønsker at overholde alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger,« fortæller hun.

Den færdige form er stadig i proces

Sofie Mach Christensen fortæller, at den færdige form for årets Event stadig er i proces.

»I Events lederteam arbejder vi på højtryk på et fuldstændig nytænkende og virkelig spændende og coronavenligt Event under temaet ‘LIGHTS’. Men vi kan allerede nu løfte sløret for, at det bliver en form for weekend-program-pakke, som efterskolerne kan skalere og tage del i i det omfang, som de hver især er trygge ved og har mulighed for,« siger hun.

IMU-sekretæren forklarer, at efterskolerne selv sætter de fysiske rammer for Event 2020, mens IMU byder ind med indhold og support, bl.a. forkyndelsesplan, setliste til lovsang, forkynder, små grupper af frivillige og smågruppeoplæg.

»Langt den største gruppe af deltagere på Event er efterskoleelever, og derfor er det også særligt efterskolerne, som er målgruppen. Men sidder der en teenklub derude, som ønsker at tage del i Event 2020, får de også mulighed for at få del i indholdet.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Stor spørgelyst om økonomi på formands- og kasserermøde
112 formænd og kasserere fik vigtig information og ny inspiration. 
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.

Annoncer