Lige nu kører Henning ud og snakker om arv og testamente

Henning Hansen har sagt ja til at tale med mennesker om et af de store spørgsmål i livet

Opgaven med at tale om arv og testamente er ikke sat på pause, selvom der ikke er ansat en ny økonomichef i Indre Mission. Den varetages i en periode af Henning Hansen fra Give, som fra sit tidligere arbejde som administrationschef i Indre Mission har erfaring med at oprette testamenter, hvori Indre Mission og Søndagsskolerne betænkes.

»Der var brug for min hjælp, så jeg slog til, for det er en dejlig opgave,« forklarer Henning Hansen, som hurtigt har fået læst op på reglerne og er klar til at snakke med mennesker i telefonen eller tage en køretur.

»De allerfleste gange kører jeg ud og besøger dem, som henvender sig. For det handler om personlige forhold, som det er bedst at sidde overfor hinanden og tale om.«

Det er personlige samtaler, der drejer ind på de store spørgsmål i livet.

»Det kan opleves tæt på, når mennesker skal forholde sig til den dag, de ikke er her mere, og hvad der skal ske med deres penge og ejendele. Vi kan også tale om begravelse og gravsted, og hvem der skal rydde hus eller lejlighed, hvis der for eksempel ikke er pårørende. Samtalen kan også handle om, hvis man har været ramt af sygdom eller har mistet sin ægtefælle,« fortæller Henning Hansen. Han kommer med en opfordring.

»Jeg tager meget gerne en indledende samtale med mennesker, som er i tvivl, om det er relevant for dem at oprette et testamente,« siger Henning Hansen, der på kun godt en måned allerede har haft syv henvendelser.

»Mennesker oplever en glæde og ro, når de har taget stilling og fået tingene på plads.«
 

Læs mere om arv og testamente

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Stor spørgelyst om økonomi på formands- og kasserermøde
112 formænd og kasserere fik vigtig information og ny inspiration. 
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.

Annoncer