På gensyn i missionshuset

Samfundsmøder i IM kan sidestilles med folkekirkens gudstjenester, hvor coronapasset ikke er et krav

I Herlev missionshus er man klar til at genoptage møderne

I de seneste måneder har det på grund af coronarestriktionerne ikke været muligt at afholde fysiske møder i Indre Missions lokale fællesskaber. Men nu er det igen muligt at holde møder i IM-fællesskaberne, og glæden er stor.

Ifølge kirkeministeriet kan de lokale samfundsmøder sidestilles med folkekirkens gudstjenester, og derfor er coronapassetikke et krav ved IM’s lokale hovedmøder. Dermed er vi tilbage ved de restriktioner, som også var gældende i efteråret.

67-årige Kai Lund, der er pensionist og bor i Herlev, er en af dem, der ser frem til, at møderne i det lokale missionshus nu genoptages.

"Hurra," lyder det spontant fra Kai Lund.

"Det har været et stort savn for mig. Selv om vi har haft online-møder som erstatning for de almindelige møder, så har det været en dårlig erstatning, for vi har savnet fællesskabet," forklarer han.

Når Kai Lund har mødt andre fra missionshuset i Herlev, har savnet af fællesskabet ved møderne ofte været et samtaleemne.

"Der er enlige ældre, som er blevet endnu mere ensomme, fordi de ikke er kommet med i nogens boble. Nu glæder vi os enormt meget til, at møderne begynder igen," siger Kai Lund, der er tryg ved, at møderne genoptages, fordi man i IM-fællesskabet overholder alle sundhedsmyndighedernes regler.

De seneste retningslinjer gældende for Indre Missions arbejde kan findes på indremission.dk/corona.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Stor spørgelyst om økonomi på formands- og kasserermøde
112 formænd og kasserere fik vigtig information og ny inspiration. 
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.

Annoncer