Temaundervisning

Temaundervisning er et materiale med oplæg til to mødeaftener eller en hel undervisningsdag. Materialet tager udgangspunkt i et konkret tema og indeholder pointer og baggrundsviden til underviseren, slides som underviseren kan bruge, illustrationer til f.eks. mødeprogrammet og et oplæg til en gudstjeneste ifbm. undervisningen.

Materialet er udviklet af Indre Missions undervisningskonsulent Sprint Korsholm. Den 1. august udgives materialet til årets tema. Selve temaet er dog allerede klar året inden, så det er muligt at finde en underviser i god tid og skrive TEMAundervisningen i mødeprogrammet.

TEMAundervisningen kan sagtens afvikles på et andet tidspunkt end det år materialet er udgivet.

Vigtig info

For at sikre en vis garanti og den teologiske profil for undervisningen er det vigtigt, at underviseren tager udgangspunktet i materialet, hvis møderne kaldes TEMAundervisning. Det er op til den enkelte underviser, om der skal bruges slides, og om indholdet skal beskæres eller udvides. Husk derfor at orientere underviseren om, at I ønsker at holde TEMAundervisning og henvise til materialet. 

Kontakt os

Har I spørgsmål til temaet eller afviklingen af undervisningen, er I altid velkommen til at kontakte os. Det gælder også, hvis I har ros eller ris til materialet eller forslag til kommende temaer. 

Tema 2025: Jesus som Gud og menneske – forudsagt i Det Gamle Testamente

I 325 fik vi ved kirkemødet i Nikæa vores første trosbekendelse. Så nu er den 1700 år gammel. Det afgørende for kirkemødet var at fastslå, at Jesus er både sand Gud og sandt menneske. Dette tema har vi tidligere her i TEMAundervisning behandlet ud fra Det Nye Testamente (NT). Nu vil vi prøve at se på steder i Det Gamle Testamente (GT), der handler om Jesus og hans to ”naturer”: Gud og menneske.

Lektion 1: Jesus har altid været Gud
Fra Bibelens første side til dens sidste side beskrives Gud som én Gud – i tre personer. En af disse personer er Sønnen: Jesus. Men kan ”Sønnen” være lige så meget ”Gud” som sin Far? Dette spørgsmål har op gennem tiden voldt mange tankemæssige kvaler hos en del. Vi skal se på, hvordan Gud i GT (og NT) beskriver Sønnen.

Lektion 2: Jesus blev menneske for at være Messias
Op gennem hele GT lover Gud at sende os en frelser – kaldet ”Messias”. Denne person vil blive helt anderledes end de forestillinger, mennesker op gennem tiden har forestillet sig, når de tænkte på en guddommelig Frelser. Vi dykker ned i GT's beskrivelser (og lidt i NT,s) beskrivelser af Messias – og kommer også ind på, at mange i nutidens Danmark synes, at det er en absurd ting, at Gud blev et lidende menneske. 

Materialet udkommer til august 2025

Tema 2024: Med Far på arbejde - som lys og salt

Vi er som kristne Guds børn, der har den almægtige Gud som vores almægtige og underfuldt kærlige far. Sammen med vores vidunderlige storebror Jesus og Guds hellige Ånd lever vi her i verden, hvor vi får lov at tage del i vores himmelske Fars arbejde med at bringe velsignelse til verden og dens mennesker.

Lektion 1: Barmhjertigt lys
Som kristne lever vi i og af Guds barmhjertige kærlighed. Lyset fra denne barmhjertighed spreder vi gennem det liv, vi lever. Vi skal se på nogle af Bibelens mange beskrivelser af vore muligheder for som enkeltpersoner og menigheder at være med til – bl.a. gennem gode gerninger - at bære Fars barmhjertige lys ud i en mørk verden.

Lektion 2: Venlige, salte ord
Som kristne lever vores tro af Guds ord. Disse ord må vi få lov at hjælpe Far med at gøre kendt for flere og flere. Salt kan fremhæve den gode smag ved alt det, Gud har skabt. Salt kan bekæmpe fordærv – og salt kan svide. Vi skal sprede Guds salte ord – med Guds venlighed.

Introduktion og inspiration til underviser
Undervisningsslides til lektion 1
Undervisningsslides til lektion 2
Tekster og grafik til PR
Oplæg til gudstjeneste

Tema 2023: Helligånden

Vi tror, at Gud er én Gud og samtidig et kærlighedens fællesskab af tre personer: Far, Søn og Ånd. I årets temaundervisning vil vi sætte fokus på Helligånden som livgiver og arbejdsgiver. Det er ham der giver og opretholder både det fysiske liv og det åndelige liv. Gud udruster os gennem sin Ånd til at være "Kristus for andre" med naturgaver, nådegaver og hjertesager. Vi skal se nærmere på Guds kærlighed og styrke i disse livsvigtige funktioner.

Introduktion og inspiration til underviser
Undervisningsslides til lektion 1
Undervisningsslides til lektion 2 og aspekter
Tekster og grafik til PR
Oplæg til gudstjeneste

Tema 2022: Jesus - sandt menneske og sand Gud

Det har altid oversteget den menneskelige hjernes kapacitet at forstå, at Jesus Kristus var sandt menneske og samtidig sand Gud, da han gik rundt i Israel for 2.000 år siden. Mange har prøvet at komme uden om det gådefulde ved at afskaffe dobbeltheden. I stedet mener de enten, at han mest var menneske eller mest var Gud. At fastholde sandheden i dobbeltheden kan give hovedpine – men er rigtig godt for troen i hjertet.

Introduktion og inspiration til underviser
Undervisningsslides
Tekster til PR
Oplæg til gudstjeneste

Tema 2021: Denne verden har en bagkant

De fleste danskere i dag regner vist med, at denne verden er uden begyndelse og uden ende. Meget kan forandres, men selve verden vil bestå. Som kristne tror vi noget ganske andet. Vi tror, at denne verden har en forkant: Den er blevet til på et tidspunkt, og før det tidspunkt fandtes verden ikke. Vi tror også, at den har en bagkant: Der kommer en dag, hvor denne verden ophører med at eksisterer. Hvilken betydning har denne tro for vores liv her og nu? 

1
Introduktion og inspiration til underviser
2
Undervisningsslides
3
Tekster til PR
4
Oplæg til gudstjeneste

Tema 2020: Guds verden og Guds værdier

I materialet kommer vi omkring temaerne Guds verden og Guds værdier. Hvordan lever vi som ansvarlige kristne i en verden med overforbrug og klimaproblemer? Guds kærlighed og velsignelse viser sig blandt andet i de materielle goder, han giver os. Samtidig kalder Jesus os til at være forvaltere. Hvordan bruger vi den del af Guds tid, penge og ressourcer, som han har betroet os? Og hvordan undgår vi, at de materielle goder tager troen og dermed det evige liv fra os?

1
Introduktion og inspiration til underviser
2
Undervisningsslides
3
Tekster til PR
4
Oplæg til gudstjeneste

Tema 2019: De ti bud og bjergprædiken

I dette materiale skal vi omkring to temaer: de ti bud og bjergprædikenen. Vi vil spørge det Nye Testamente, hvordan vi i dag skal forstå budene, der blev hugget på stentavler og givet til Israels folk. Vi vil også kigge nærmere på Jesu lange undervisning, der er gengivet i Matt. kap. 5-7. Mener Jesus det alvorligt, eller er det uopnåelige mål, så vi kan se, hvor store syndere vi er? Luther fandt gennem bøn og bibellæsning et svar, der nok kommer bag på mange lutheranere. 

1
Introduktion og inspiration til underviser
2
Undervisningsslides: De ti bud
3
Slides: Bjergprædikenen
4
Oplæg til gudstjeneste

Tema 2018: Dåbens kraft og nadverens styrke

Dette materiale behandler to temaer: dåb og nadver. Ifølge Bibelen har dåb og nadver en stor betydning for et menneske, de er både mirakeler og et mysterium. Vi skal sammen med Luther læse nogle af Bibelens beskrivelser af dåb og nadver og dykke ned i, hvad de betyder for os.

1
Introduktion og inspiration til underviser
2
Undervisningsslides
3
Oplæg til gudstjeneste