Det er ikke dem og os

Vi fristes let til at opdele mennesker i dem og os. Dem, som ikke er en del af det kristne fællesskab, og som måske ikke har taget helt de samme valg som os. Og os, som deler værdier, tro og fællesskab i kirken og missionshuset. Eller som det ofte også er blevet formuleret i både sange og forkyndelse: dem udenfor og os indenfor. Men så enkelt og firkantet skal vi passe på med at tale.

For mange mennesker er troen på Jesus noget, de er på vej i, noget, de måske kæmper med og er fulde af tvivl omkring. Den frelsende og befriende tro står og falder ikke med en bestemt bekendelse, omvendelseshistorie eller livsstil. Den står og falder alene med Guds nåde og hans løfte om at tage imod enhver, som kommer til ham.

Det handler om ærlighed og tålmodighed

Historien om Jannie og Signe handler netop om dette. Om en vandring og et venskab mellem to mennesker, som er forskellige steder på troens vej, men netop på samme vej. Og den handler om, hvor vigtig frimodigheden, ærligheden og tålmodigheden er, når vi skal leve som troværdige vidner om Jesus Kristus.

Dette er netop, hvad Jesus kalder os til med sin befaling om at gå ud i alverden og gøre mennesker til hans disciple. Det indebærer, at vi lægger mennesker i Guds hænder. Ham, som har kærlighedens ubegrænsede magt, og som går med os til verdens ende. Sådan skriver Peter Legarth i sin prædiken om missionsbefalingen. Jesus går altid med, når vi vandrer med hinanden.

Fri til at kæmpe for og imod

Friheden til at række evangeliet ud til mennesker omkring os er sikret i Danmarks grundlov, som blev vedtaget for 175 år siden.

Som Kurt Larsen gør rede for, så var ikke mindst de åndelige vækkelser i begyndelsen af 1800-tallet med til at bane vej for grundloven. Nu kunne der prædikes udenfor kirken og frit drives mission for det, man troede på. Den nye frihed gjorde det muligt, at Indre Mission kunne stiftes som et nyt og ligeværdigt samarbejde mellem præster og lægfolk.

Men med frihed følger ansvaret for, at alle har samme frihed. Også til at modsige og kritisere og endda latterliggøre, hvad andre tror på. Den frihed bruges flittigt i dag, og det skal vi kristne kunne tåle og respektere og endda kæmpe for.

Derfor er det også et kæmpe problem, når der i praksis er forsamlingsforbud for kristne på flere uddannelsessteder. Det skal vi hverken tåle eller respektere.