Tro er noget vi deler

Samtalerne om Gud kommer ofte hurtigere i gang på galleriet end til kirkekaffen 

Lystruphave Bibelcamping er storfamiliernes bibelcamping. Flere af dem er kommet gennem flere generationer. Bedsteforældre, børn og børnebørn samles her om tro, traditioner og fællesskab. Sådan har det været gennem 50 år, og intet tyder på, at det vil ændre sig.

For nogle af de unge og nye på pladsen er det netop også en af pladsens kvaliteter. De oplever, at de bliver en del af et fællesskab og en historie, og at de hurtigt lærer alle at kende.

»Det er godt at trække stikket og komme her og få lov til at komme i dybden med troen,« fortæller Jonna Malle. 

Troen er nemlig noget, vi deler.  

Men det er ikke kun på bibelcamping eller i missionshuset.

Samtaler i galleriet

Palle Kure har fundet ud af, at samtalerne om Gud ofte kommer hurtigere i gang på galleriet end til kirkekaffen. Han fortæller om den religiøse åbenhed, og om hvordan tro-samtalerne er kommet til at fylde mere med årene på Bornholm. 

En særlig tro-samtale er samtalen med Gud. For Anna-Marie Hansen er det en samtale, som altid har fyldt meget og givet hende ro og hvile. Ikke mindst når luftalarmerne i Jerusalem flere gange om natten har sendt hende i beskyttelsesrum. Det har lært hende, at bøn ikke er en pligt, men netop et beskyttelsesrum – et sted hvor vi kan udøse vores hjerte for Gud. 

Jens Medom Madsen sætter ord på det, vi alle erfarer: »Når vi åbent og ærligt taler om vores tro og dens udfordringer, baner det vej for frimodighed, mere forståelse og et stærkere fællesskab.« Det er det, der sker på Lystruphave, i genbrugsbutikken i Rønne og alle de andre steder, hvor mennesker mødes.

Et værn mod halve sandheder

For troen trives bedst i fællesskabet, hvor vi bærer hinandens byrder, deler hinandens glæder og minder hinanden om, at Guds barmhjertighed er ny hver morgen. 

Tro-samtalerne er samtidig et værn mod falske profeter og mod løgn og halve sandheder, som Jesus advarer imod i en af prædikenerne. 

Kristian Larsen gør opmærksom på, at nok har præster og forkyndere deres vigtige del af ansvaret. Men menigheder og fællesskaber har en anden del af ansvaret. Det gælder om i åbenhed og ydmyghed at støtte og vejlede hinanden. 

God sommer. 


Seneste forord
Annoncer