Troens landskab veksler mellem det svært fremkommelige og det lette og lyse. Nogle oplever den stærkt og ofte, mens den for andre kan føles langt væk og præget af både tvivl og længsel. Artiklerne i dette nummer peger hver på deres måde på den sandhed, at troens bærekraft ikke ligger i vores indre oplevelser, men i tilliden til den Gud, der holder os fast, når følelserne ikke gør det.
Troen handler
I Skibbild-Nøvling ved Herning opstod Afrikaaftnerne ud fra et ønske om at række Guds ord videre til de mange herboende afrikanere, der bor spredt og langt hjemmefra, og som for manges vedkommende er kristne.
Jesper Madsen fortæller, hvordan han så et behov for at skabe et kristent fællesskab og en mulighed for at høre evangeliet for en helt bestemt gruppe mennesker, og hvordan initiativet er blevet en succes. Det er et godt eksempel på den tro, der giver sig udtryk i omsorg og bæres af vilje, forpligtelse og kærlighed.
Forskellige erfaringer
Temaet om frelsesvished udfolder, hvor forskelligt troen kan erfares. For nogle er tvivlen et vilkår, de aldrig helt kommer fri af.
Når Lisbeth Aaen hører andre fortælle om stærke oplevelser med Gud, oplever hun det som at blive efterladt på perronen. Hendes oplevelse er, at det aldrig sker for hende. »Det er svært at leve med, men det gør jeg, fordi jeg tror på, at Gud er der,« fortæller hun og mindes en enkelt gang, hvor hun faktisk følte rigtig frelsesvished.
Daniel Solgaard har det anderledes. Hans relation til Gud er meget følelsesorienteret, fortæller han. Han oplever virkelig Gud, men han er også klar over, at han kan misforstå sine følelser og derfor skal fokusere på, hvad Bibelen fortæller ham.
Hold fast i tilliden
Lars Malmgaard Jensen bryder sig ikke om at tale om frelsesvished som en følelse. I stedet kalder han det en erfaring.
Frelsesvished er ikke et følelsesmæssigt overskud, men en ro, der kommer af, at frelsen ikke afhænger af, hvordan vi har det, men af hvad Jesus har gjort.
I prædikenen til 2. søndag i advent minder Emil Schjelde Kofoed os om, at troen rummer både alvor og håb. Jesus’ advarsel om de tåbelige brudepiger er ikke en opfordring til frygt, men et kald til at holde relationen til ham levende. At holde fast i tilliden til ham.
Glædelig advent.
