Missionsfolk kan synge. Det hørte jeg selv for nylig fra en af de bedre pladser i en mindre og godt fyldt landsbykirke. Mange kendte de særligt udvalgte salmer, der den formiddag blev sunget.
I en bevægelse, hvor ordets forkyndelse altid har fyldt meget, og tak for det i øvrigt, er en nærliggende tanke, om vi faktisk husker at påskønne salmernes og musikkens fylde i kirkelivet, selv om vi nok alle kan sætte navn på en yndlingssalme eller to.
Som en bekendt har hvisket mig i ørerne, er musik for ham det nærmeste, man kommer magi, og det var nærmest magisk, hvad der skete i den lille kirke i den nordsjællandske stationsby.
Plads til eftertanke
Selv om organisten er placeret bagest i kirken, var han hverken efterladt bagest i bussen eller tabt bag en vogn, da han pludselig slap tangenterne under en af de salmer, der har så meget dybde, at det kan gøre helt ondt indeni.
Organisten havde bemærket de sangvante gæster, som han efterfølgende formulerede det, og tog ganske enkelt orglet af, da vi nåede vers syv af Hil dig, Frelser og Forsoner, hvilket forstærkede en i forvejen intens oplevelse i kirkerummet en fredag formiddag i februar.
Salmerne, de gamle som de nyere, rummer ofte lag, der giver plads til eftertanke, og det er værd at huske på i en tid, hvor lovsangskulturen har fart på som et højhastighedstog med lyn malet på siderne.
Lidt godt støv i næsen
Og intet at forklejne der, for »det er godt at takke Gud«, som det i et direkte sprog lyder i en moderne lovsang, men når vi samles til højmesser og i livets store øjeblikke, kan vi have glæde og gavn af det rum til refleksion, som salmernes poesi giver.
Måske er nogle af de gamle salmer lidt støvede, og måske lyder nogle af dem som godstog, men indimellem er det også fint, og ellers må vi være forberedt på udskiftning som i den seneste autoriserede salmebog fra 2003, hvor 105 salmer måtte vige for 142 nye.
Bibelselskabet har annonceret en ny dansk bibeloversættelse færdig i 2036, og da nye salmebøger ofte følger i halen, er der tid endnu til at øve sig i dybde for de salmedigtere, der vil oplistes sammen med Grundtvig, Brorson og Lissner i fremtidens salmebøger.
Imens kan vi andre begynde med at synge igennem i påsken, så organisterne af bar begejstring slipper orglerne, og vi med hvert vores næb og med salmernes sprog proklamerer, at Kristus er opstået og lever igen.
Glædelig påske.
