Der er en bevægelse i gang. Vi oplever den i kirker, i missionshuse, på efterskoler, på bibelcampings og i ungdomsklubber. Det er en ny nysgerrighed efter tro, ånd og mening. Nogle taler om en stille vækkelse. Ikke den højlydte og dramatiske, men den, der vokser frem der, hvor unge begynder at tage troen personligt og søger svar i Guds ord.
På IMU’s Event i Vejle oplevede lederne unge, der kom sultne efter mere viden, flere samtaler og dybere forståelse.
»De er her ikke for oplevelsen, men for at få noget med hjem,« fortæller landsleder Filip Bangura Fyhn, som mærkede Helligånden virke tydeligere end tidligere år. Smågrupperne med bibellæsning var blandt de mest populære, og samtalerne bar præg af ærlige spørgsmål og åben nysgerrighed.
En ny bibelkultur
Den samme bevægelse ses også andre steder. Flere efterskoler oplever, at elever på eget initiativ mødes for at snakke om tro og læse i Bibelen sammen.
»Der er mange, der er blevet nysgerrige på, hvem Gud egentlig er,« fortæller Dorthea fra Hedemølle Efterskole. Og i Skjern og Horsens IMU fortæller de om en ny bibelkultur, hvor man hjælper hinanden til at forstå og lære af bibelteksterne.
For nogle begynder det med et modigt initiativ. Emilie Arberg Kruse oplevede, at Gud lagde en idé på hendes hjerte under sommerens Ung Camp:
»Jeg tror virkelig, at Jesus tændte en brand for at læse i Bibelen.«
I dag samler hendes onlinefællesskab over 80 unge, der hepper på hinandens tro og holder bibellæsningen i gang.
Efterspørger klarhed
Det er, som om pendulet er på vej tilbage. Henrik Højlund skriver, at vækkelse og vækst ikke kommer gennem tilpasning, men gennem tydelighed.
»Det er kristen klarhed og ligefremhed, der har fremtiden for sig,« oplever han.
Netop den klarhed efterspørger de unge – ægte ord, tydelig tro og fællesskab med dybde.
I prædiketeksten til første søndag i advent lyder det: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Jesus står lyslevende foran os – også i dag. Måske er det netop dét, de unge mærker: at Gud ikke kun var engang, men er her, nu, midt i vores liv.
Der er håb for kirken og fremtid for Guds mission. Og måske er det begyndelsen på noget større. Det må vi bede om!
