Dette nummer af impuls handler om troens inderside og yderside, om troens tvivl og skrøbelighed på den ene side og om troens liv og handlinger på den anden side. Begge dele hører med til troens liv og kan ikke skilles fra hinanden.
Tvivlen er ikke det modsatte af tro. Tværtimod så er kampen med tvivl en del af troen, skriver Niels Jørn Fogh. Tvivlen understreger for os troens væsen, som er at stole på Guds løfter og regne med, at han taler sandt.
Troen er per definition skrøbelig, fordi den aldrig er beskyttet mod angreb og modsigelse. Både fra mit eget hjerte og fra mennesker omkring mig.
Henvist til håbet
For Jakob Søvndal handler det om at sætte håbet til ham, som altid er større end alle vores skrøbeligheder og problemer. Ham, som kender os og ved, at vi ikke kan frelse os selv, men er henvist til at stole på, at Gud gør det.
Helle Viftrup fortæller om et særligt billede af kunstneren Allan Skuldbøl, der viser ham selv og hans kone i troens skrøbelige båd, der sejler forbi mørket og ind i lyset, og ombord er alt, hvad de har brug for.
Den kristne tro begynder der, hvor vi indser vores hjælpeløshed og sætter vores håb til den eneste, som kan redde os.
Et liv i handling og tjeneste for andre mennesker udspringer da heller ikke af en stærk, uanfægtet tro, men af et enkelt ønske om at række det videre, vi selv har modtaget.
Diakoni er medvandring
Diakonien handler da heller ikke om, at den stærke hjælper den svage. Den handler om, at vi hjælper hinanden, skriver Heine Holmgaard.
Kamilla Maria Jakobsen oplever da også, at hendes egen sårbarhed er med til at åbne dørene ind til andre mennesker. Som gadediakon ser hun sig selv som medvandrer med hjemløse og misbrugere, som hun deler det daglige brød med. Frivilligt og uden løn.
Netop dette er for Margit Simonsen definitionen på diakoni: at møde et andet menneske med Guds kærlighed.
Og det er samtidig forskellen på kristen diakoni og socialt arbejde: I diakonien er vi med Gud på arbejde. Diakonien er båret af bøn og Guds ånd, og det gør den store forskel.
I Cafe Elim i Holstebro udfolder diakonien sig i Guds tempo. Her er fokus på tid, ro og rummelighed, fortæller Rut Elmholdt. Det åbner døre – både til missionshuset og til menneskers hjerter.
Troen og gerningerne holder hinanden i hånden.
Læs impuls nr. 13 / 2024
