Det seneste år har vi i impuls bragt en serie artikler, som har taget udgangspunkt i hvert af de ti bud. I dette nummer binder Peter Østergaard Jakobsen en sløjfe ved at forklare, hvordan budene hjælper os til at afklare vores forhold til Gud, som den vi står til ansvar overfor, og som fratager os alle vores undskyldninger.
Sekulariseringen undergraver livets trafikregler
De ti bud er bredt anerkendt som grundlæggende værdier og trafikregler for livet mellem mennesker. Men tager vi Gud ud af ligningen, så gør vi værdierne relative og tilpasser dem vores menneskelige selviskhed, og så er ægteskab, liv og død og ejendom pludselig til diskussion. Så er intet mere helligt.
Det kunne se ud som om, det også var det, der skete for tjeneren i Jesus' lignelse om den utro godsforvalter. Han var også mere optaget af sine medmenneskers dom end af Guds dom. Derfor handler den lignelse heller ikke om forvalterens underslæb, men om Guds ødselhed og barmhjertighed. Det er sådan Thomas Kofoed Nedergaard udlægger teksten. Alle har vi fortjent en fyreseddel på grund af vores utroskab, og vi er derfor henvist til at satse på Guds nåde.
Beløningen er ikke til at gennemskue
Men det betaler sig at gøre det gode. For eksempel knytter der sig det løfte til buddet om at ære sin far og mor, at det vil give et langt og godt liv.
Gud belønner faktisk de gode gerninger. Ligesom han også straffer de onde gerninger. Ikke blot i evigheden, men også her på jorden. Blot er det ofte svært at se sammenhængen mellem vores handlinger og de resultater, de udløser.
Mikkel Søtbæk peger på flere eksempler i Bibelen, hvor Gud straffer det onde og belønner det gode. Men han tilføjer også, at det, der mest ligner en straf, også kan være en velsignelse, og peger på ødelæggelsen af templet i Jerusalem i år 70. For den troende jøde var det helt umuligt at se, hvordan denne straf for jødernes ugudelighed samtidig var et led i virkeliggørelsen af den nye pagt, hvor Gud ikke længere bor i templet men i de kristne.
Vi skal gøre det gode - ikke blot fordi det betaler sig, men fordi det er det rigtige, fordi det skylder vi Gud. Og der er altid velsignelse ved at gøre Guds vilje.