Klagen over, at mennesker ikke mere er åbne for evangeliet, er måske ikke helt så relevant, som vi bilder os selv ind. Det kan lige så vel handle om, at vi missionsfolk har mistet troen på det budskab, vi ellers lever af, og derfor ikke rækker det videre.
I hvert fald er det et gentaget tema i dette impuls, at der i dagens Danmark er stor åbenhed for at tale om tro og lytte til evangeliet. Der er med andre ord masser af muligheder. Men forhindringerne er også mange.
De største benspænd
Maria Legarth taler om missionens forhindringsbane, hvor ikke mindst vores egne indgroede overbevisninger udgør nogle af de største benspænd. Når vi f.eks. har let ved at forestille os, at andre mennesker slet ikke gider høre om vores tro, så er det mere en overbevisning, som bor i vores eget hoved, end det er den virkelighed, som vi faktisk erfarer i mødet med andre mennesker.
Det kan man tale med om hos gadeteamet SnakTro, som også var med på Å-festival og koordinerede den store søgning til samtaler og forbøn.
Og interessen for at tale om tro er ikke kun, hvor der samles mange kristne, men også på gaden og ved festivaler, som handler om alt muligt andet. Det kan vi også læse om i generalsekretærens arbejdsberetning, som fortæller om en stor kreativitet og opfindsomhed rundt om i landet. Ikke mindst de steder, hvor man er presset af lavere tilslutning og færre ressourcer.
Mennesker tager gerne imod invitationen, hvis de vel at mærke bliver indbudt. Måske er det et af vores største problemer – at vi har opgivet at invitere? At vi har mistet troen på, at det nytter, og at det i sidste ende er Helligånden, der gør arbejdet for os. Som Jens Medom Madsen formulerer det: Ofte er forhindringen ikke, at folk ikke har lyst til at være med, men at de ikke er blevet spurgt.
Lokket med tvivl og pinlighed
Maria Legarth peger på den tvivl og pinlighed, som Djævelen lokker os ind i, og som fratager os lysten til at vidne frimodigt om Jesus.
Jens Ole Christensen peger også på troens omkostninger som noget, vi ikke tør tale om af frygt for at skræmme mennesker væk. Men dels skal ingen narres ind i Guds rige, og dels er troens pris kun noget, der understreger den store værdi, som troen og dens mål har for os.
Vi har al god grund til at bede høstens herre om at sende os ud og velsigne os med frimodighed til at tale og handle for ham.
Læs impuls nr. 11 / 2024
