Tvivl, dilemmaer og vigtige valg

Vores liv former sig på mange måder efter de valg, vi tager, ikke mindst dem som er særligt komplicerede og livsvigtige.

Dette impuls tager dig med ind i en række væsentlige og udfordrende valgsituationer. Når en valgsituation bliver særlig kompleks og vanskelig, kalder vi det gerne et dilemma.

Et sådant dilemma fortæller Søren Thuesen om. Først da han oplevede en voldsom ulykke, hvor han måtte vælge mellem liv og død. Og efterfølgende da han kæmpede med at acceptere Guds rolle i det, han havde oplevet. Hans erfaring er, at vi ikke altid vælger selv, men også at vi aldrig står alene med valgene.

»Jeg stoler på, at Gud har styr på det – også det, jeg ikke forstår,« når han frem til.

Valg om liv eller død

Kronikken tager os med ind i det skæbnesvangre dilemma, som vordende forældre står i, når de bliver præsenteret for tilbuddet om en nakkefoldsscanning. Og igen når de står overfor valget om en provokeret abort. For nogle er valget måske enkelt, for andre er det svært og fuldt af etiske dilemmaer.

Også på den netop afsluttede Årsmødefestival var vanskelige spørgsmål og valg på dagsordenen. (Var du ikke med, kan du finde møderne og videoindslag på IM’s YouTube-kanal.)

For eksempel miljøet Debatten, hvor forholdet mellem missionshus-fællesskaber og helmenigheder blev diskuteret, og hvor Søren Rønn opfordrede til at være skarp på missionsopgaven og realistisk i forhold til ressourcerne: Hvem er det, vi vil lede hen til Jesus, og hvordan gør vi det bedst?

Ikke sympatisører men disciple

I årsmødets søndagsprædiken bliver der også peget på det afgørende valg mellem at sætte Jesus eller vores nærmeste øverst. Ifølge Jesus selv er det egentlig ikke et dilemma, for her gælder kun enten-eller. Jesus ønsker ikke sympatisører, men disciple.

Et lidt mindre dilemma udfolder Kurt E. Larsen i sine overvejelser om, at dåben både kan ske ved neddykning og ved overøsning. Her er der heldigvis ikke tale om et enten-eller. Men to muligheder, som på hver sin måde giver god mening.

 


Seneste forord
Annoncer