Når impuls-redaktionen mødes hver anden onsdag for at planlægge og fordele opgaver, begynder vi altid med en bøn. Vi beder om, at Gud vil vise os vej og lade os lykkes med at lave et magasin, som kan inspirere mennesker til at lære Jesus bedre at kende. Og så beder vi for de medvirkende og for dem, der skal læse det.
Dermed ønsker vi at åbne vores hjerter og tanker for, at Gud kan gribe ind og sætte sit præg på bladet. Vi inviterer ham med i processen, og vi vil nødig stå i vejen, hvis han ønsker, at noget skal være anderledes, end vi havde tænkt.
Fra tid til anden sker der noget utilsigtet. Fejl, som vi burde have fundet og rettet, mens tid var. Tanketorsk og forkerte beslutninger kan også snige sig ind. Men det sker også, at læsere gør os opmærksomme på, at de i en bestemt udgivelse fandt en særlig rød tråd, som vi ikke selv var opmærksomme på. En rød tråd, som blev til opmuntring og opbyggelse.
Måske et svar på den bøn, vi indledte redaktionsmødet med. Et af de små signaler, som vi tror, Gud viser os, når han ønsker at lede os i en bestemt retning.
Skjulte sammenhænge
Om noget sådant er sket i det magasin, som du sidder med, er op til dig at vurdere.
Men sikkert er det, at rigtig meget er kommet til at handle om, hvordan Gud leder mennesker. Vi havde for længst planlagt, at tema-siderne skulle gå i dybden med netop det emne.
Men det var ikke tilsigtet, at portrætterne af Franciska Seshie og Majken Rokni skulle kredse om samme tema. To kvinder, som på hver sin måde har oplevet Guds ledelse gennem livet.
Vi kan tilføje to prædikener om, hvordan Jesus kalder mennesker ud af deres selvforståelse og viser dem en ny og bedre vej. Og amatør-astronomen Hartvig Wagner, der indskærper, at vi ikke skal søge vejledning i stjernernes placering, men hos ham, der satte dem på himlen. Og der er sikkert meget mere, som jeg endnu ikke har opdaget. Til sidst runder IMlederen af med en opfordring til at slippe kontrollen og lade Gud komme til.
Men er det ikke lidt ensidigt, at hele bladet handler om det samme? Det er måske ikke alle, der finder det emne interessant og relevant.
Tjo, måske. Men jeg synes, de skal læse med alligevel og overveje, hvordan de selv finder vej i livet.
