Det er godt at være i bevægelse. Men jo stærkere bevægelsen er, des vigtigere er fundamentet og grundlaget, vi står på. Uden fast grund mister vi fodfæstet, vi vælter eller mister orienteringen.
Sådan er det også i troens verden, hvor forståelsen af synd og nåde er grundlæggende. Og det er ikke blevet mindre relevant i vores tid, hvor mange mennesker stadig kæmper med både skam og skyld.
Hvor det tidligere var forbudskulturen, mennesker kæmpede med, er det i dag snarere påbudskulturen, som udgør problemet. I dag er vi ikke så optaget af alt det, vi har gjort forkert, men mere af alt det rigtige og gode, vi ikke får gjort – eller ikke magter.
Ingen er perfekte
Vi skal tale om synd for at understrege, at vi alle er ramt. Ingen er hverken retfærdige eller perfekte. Og vi skal tale om nåde for at understrege, at vi er sat fri fra skammen, at synden ikke kan skille os fra ham, som har betalt prisen. Evangeliet og syndernes forladelse er lige så aktuelt for den moderne dansker, som det var for Luther, skriver Henrik Højlund.
For den kristne er bekymringen ofte: Bærer jeg god frugt? Nok frugt. Henrik Vejlgaard Kristensen peger på, at budskabet fra Jesus lyder: Kom til mig, og bliv i mig i stedet for at lede med lys og lygte efter frugterne i dit liv. »I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer,« siger Jesus.
Derfor: Kast alle bekymringerne, selvanklagerne og skyldfølelsen over på Jesus. Han har omsorg for jer, skriver Ole Erik Larsen.
Det er denne helt grundlæggende frihed, som er den faste grund under vores fødder.
Tilbage til Bibelen
Dyveke Nepper fortæller om sin oplevelse af lovsangskulturen i USA, at der nu er en bevægelse, hvor lovsangen søger tilbage til de fundamentale sandheder, til Bibelen og ind i troens liv.
Temaet om de lokale IM-fællesskaber understreger også, at det er indholdet frem for rammer og former, der afgør fællesskabernes levedygtighed. Det ser vi, når samfundet forandrer sig, og mulighederne for at samles ændrer sig.
Bjarne Taulborg peger på, at missionen er det DNA, som holder IM sammen. Og så er det ikke afgørende, om man har sit eget hus eller ej.
En række IM-fællesskaber har aldrig haft eget hus. Andre har solgt huset og mødes nu privat eller i lånte lokaler. Og det åbner for andre og nye muligheder, fortæller flere lokale IM-ledere.
Når vi har fast grund under fødderne, så er forandring og bevægelse ikke farlig.
Læs impuls nr. 19 / 2024
