Snart skal vi igen fejre, at Gud sendte Helligånden til jorden. Vi skal fejre, at Gud vil være helt nær hos hver enkelt af os og fylde os med tro og tillid til ham. Det er nemlig det mirakel, Helligånden gør, og det er forudsætningen for, at vi kan tro og elske Jesus af hele vores hjerte og ønsker at holde hans gode bud. Det skriver Jes Nedergaard Espersen i sin pinseprædiken.
Kristi himmelfartsdag kalder Jesus os ind i den kristne mission, og i pinsen bliver vi sendt ud og sat i gang med at dele Guds ord og kærlighed videre til mennesker omkring os.
Kristne rykker sammen
Vi møder i dette impuls en række unge mennesker, som netop oplever dette. At Guds ånd virker, så ordet om ham skaber nyt liv og tro.
I Københavnerkirken oplever de en ny vækst og spørgen efter Guds ord. Og på gaden oplever Torben Østermark en ny åbenhed for evangeliet. Han tror, det har at gøre med, at de helt unge har fundet ud af, at vi ikke har styr på alt i vores liv og i vores verden. Verden er blevet mere usikker.
Samtidig rykker unge kristne i København sammen. Dels for at blive en stærkere og mere tydelig stemme i det københavnske. Og dels for at opmuntre hinanden. På den måde er det også nemmere at invitere kammerater med, og det er netop, hvad de gør.
Som kristne hører vi sammen og er kaldet til at hjælpe hinanden fremad på troens og livets vej. Det er meningen med det kristne fællesskab i kirken, og hvor det ellers udfolder sig, siger Herluf Christensen i sin prædiken.
Guds kendingsmelodi
At Guds ord er noget, vi deler, er også det, Hanna Pedersen er optaget af. For hende handler det om at synge med på Guds kendingsmelodi og at øve sig i næstekærlighed. Guds rige skal nemlig bygges med både ord og handlinger.
Og her skal der bygges på et fast og skridsikkert fundament. Det er dette, dåben forkynder: At troen og tilgivelsen er Guds suveræne handling, som vi intet kan lægge til eller trække fra. Det er i dåben, at Gud føder os på ny og skænker os Helligånden, understreger Michael Lerche Nygaard.
Læs impuls nr. 9 / 2024
