Livet med Gud er ikke en kontrakt eller en aftale, men en levende relation, hvor forholdet mellem, hvad Gud gør i mig, og hvad jeg gør for Gud, ofte bliver ret uklart. Men når det eneste, jeg selv magter at gøre, er at overgive min magtesløshed til ham, så står det alligevel klart, at det trods alt er Gud, der har fat i den lange ende.
Det er det for Anette Holm, som efter en kritisk kræftdiagnose oplever, at Gud svarer hende og bruger hende på måder, hun ikke havde regnet med. Hendes overgivelse til Gud giver hende ro og frimodighed og en tillid til Gud, som hun ville ønske, hun havde haft tidligere. Troen vokser, helbreder og sætter nye frugter, både hos hende selv og i hendes omgivelser.
Slip dig selv
At overgive sig til Gud er ikke blot noget, vi har brug for at gøre, når vi er i nød. Det er intet mindre end den grundlæggende åndskamp, alle kristne står i: at slippe sig selv og alt det, som Gud ikke er en del af.
Henrik Højlund understreger, at tidens største fristelse er at glemme Gud og smide alle vores mønter i dette liv, tiden, det synlige og det nærmeste. Vi vælger verdslighed, når vi sætter os selv foran Gud. I stedet skal vi igen og igen vende os til Gud og bede om hans hjælp. Det var vist det, de gamle kaldte den daglige omvendelse.
Ikke af denne verden
Jesus kaldte sine disciple for jordens salt. Som borgere i Guds nye rige var de ikke længere af denne verden. Det gælder også i dag. Det er vores liv og vores handlinger, der viser, at vi lever i tillid til Guds ord, forklarer Daniel Præstholm. Troen kan ikke overleve uden at handle.
Det samme prædiker Jens Henrik Jakobsen om: Jesus sendte de ufuldkomne, uværdige og mislykkede disciple ud for at bygge sin kirke. Deres magtesløshed lærte dem at overgive sig helt til Guds nåde, og det gjorde dem til lys for verden.
God søndag og god læsning.
