Vi har ti år til at blive venner med fadervor

I en bevægelse med en stærk kultur for frie bønner skal andre i kirken måske have chancen for at råbe højest om fadervor.

Der er mange måder at indlede en bøn på. Også selv om den står skrevet i Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger. For ja, Bibelen er Guds ord, men i takt med at sproget udvikler sig, må bibelteksterne også opdateres, så vi forstår, hvad Gud vil os.

Det gælder også fadervor, som Bibelselskabet netop i denne uge har offentliggjort en prøveoversættelse af med henblik på Bibelen 2036, der skal udkomme som autoriseret dansk bibel i – ja 2036.

Det giver dermed ti år til at diskutere nogle af Bibelens mest kendte vers. Eller som professor Morten Hørning Jensen skriver i en kronik i dette impuls: »den måske eneste bibeltekst, vi som danskere mere eller mindre kan udenad.«

Nødvendige opgør

Derfor er det naturligvis på en gang radikalt at ville forandre en så indgroet bøn, men omvendt er det nødvendigt, når ord som »forlade« og »skyldnere« ikke længere har samme betydning i det danske sprog, som da det seneste fadervor blev opdateret.

Når det er sagt, husker jeg stadig, min dengang meget unge alder til trods, hvordan det udløste enorme diskussioner at skifte »vorde« ud med »blive«, ligesom opgøret med »Thi« ikke ligefrem fik kirkefolk til at tie.

Og ja, jeg kender godt forskellen på thi og tie, for »thi« lærte vi til morgensang at erstatte med »for«, ligesom vi nok også denne gang skal lære at bede i nye vendinger.

Plads til alle i bønnen

Til gengæld kan vi benytte anledningen til ikke at ryge op i det røde felt. Vi er så gode til at bede frie bønner, mens andre dele af kirken i højere grad har brug for at støtte sig til faste formuleringer og et fadervor, der ligger på tungen.

Så længe fadervor ikke skrider teologisk, kan vi nok finde andre kampe at kæmpe. Og ellers folde hænderne for, at vi om et årti stadig kan bede fadervor med resten af kirken.

Læs impuls nr. 23


Seneste forord
Annoncer