Kender du det, at der bliver spurgt efter to ekstra hænder til kaffebordet eller en ny til bestyrelsen, og pludselig bliver mønstret i gulvtæppet utroligt spændende at kigge på? Alle holder på deres hænder, og stilheden breder sig i lokalet, mens man håber, at Tordenskjolds soldater lader sig overtale til at tage endnu en tørn.
I denne udgave af impuls undersøger vi, hvorfor det nogle gange er så svært at få nogen til at melde sig, og hvordan man kan skabe rammer, der gør det lettere at få hænderne i vejret.
Blandt andre giver forældreparret Miriam og Erik Østergaard Hejlskov deres bud på, hvordan man som børnefamilie navigerer i lysten til at bidrage og behovet for at prioritere familielivet benhårdt. Deres historie følges op af seks tips og tricks til, hvordan man som børnefamilie kan engagere sig – og rådene kan også anvendes uden børn om benene.
Viser vores værdier
Desuden hejses flaget for en statusrapport. Vi skal turde tage snakken i fællesskaberne om, hvorvidt ambitioner og realiteter går op, eller om vi nogle gange gaber over mere, end der er kræfter til.
En pointe som frivillighedskonsulent Hege Lovise Aaen lægger på bordet. Frivillighed er nemlig vigtigt. Ikke bare for den enkeltes samvittigheds skyld eller for at få kaffe på bordet til aftenmødet. Det handler også om, at når troen betyder noget for os, må den afspejle sig i vores handlinger, fordi livet med Jesus er det mest værdifulde, vi kan give hinanden.
Derfor er det sundt, når frivillighed kan aflæses i vores kristne fællesskaber. Opgaven er så at ramme balancen, hvor alle kan bidrage med stort eller småt, og hvor forventningerne ikke overstiger fællesskabets formåen.
God læselyst.
