I dette årets første nummer af impuls har vi fokus på den frimodighed, som hverken afhænger af vores evner eller præstationer, men af ham, der både kalder os, bærer os og udruster os.
Det er derfor, Joachim D. Berthelsen med frimodighed kan sige: »Når Jesus kalder, må man svare.« I dag er han missionær på Djursland. Ikke fordi han ikke trivedes med sit tidligere lærer-job, men fordi han blev kaldet til at gå en ny vej.
Regionsleder Bjarne Taulborg håber, at der også er nogle, som vil tage imod kaldet til en opgave i Sønderjylland, og minder om, at når der mangler medarbejdere, betyder det desværre, at der er arbejdsopgaver, som ikke længere bliver udført. Det skal også være med til at kalde frimodigheden frem.
Frimodighed i fællesskab
Når vi følger Guds kald, går vi aldrig alene. Gud har givet os fællesskaber, hvor vi kan opmuntre hinanden og finde styrke. Det har Bethina Jensen erfaret, og hun peger på, at medarbejdere i Guds rige ikke nødvendigvis er dem med den rette uddannelse, men dem, der brænder for Jesus.
Vi skal se potentialet i hinanden og give plads til nye idéer og mennesker, der har fået et kald. Det siger Jonatan Hauge Noldegaard, som fremhæver, at frimodighed ofte følger automatisk med, når vi siger ja til en opgave – også selvom vi ikke tænker over det. Og det er en frimodighed, som vokser, når vi beder i fællesskab og husker at anerkende hinanden og give plads til både fejl og uperfekthed.
Gud giver mod og håb
Vores frimodighed vokser også, når vi husker, at det ikke er os, men Gud, der er i gang med at føre sin plan ud i livet. Nikolaj Hartung Kjærby skriver: »Selv den tro, som Jesus roste, var ikke noget, officeren præsterede; den bestod ene og alene i, at han i sin nød henvendte sig til Jesus.«
Vores opgave er heller ikke at præstere, men at vende os mod Gud – at følge ham, også når vi føler os små og utilstrækkelige. Gud kalder ikke de perfekte, men dem, der er villige.
Derfor er det vigtigste spørgsmål at stille ved hvert nytår, ja faktisk hver eneste dag: »Vil du følges med Jesus?« Det understreger Kurt Kristensen og peger på, at der måske slet ikke er brug for nytårsforsætter, men for at blive i de spor, som allerede er lagt.
Godt nytår.
