Missionsarbejde handler ikke kun om at sende folk ud – det handler lige så meget om at åbne dørene for dem, som kommer til os. Og måske handler det mest af alt om selv at gå ud og møde de mange mennesker, der endnu ikke kender evangeliet, men som længes efter fællesskab, mening og håb.
Den slags mødesteder var der masser af under Himmelske Dage i Silkeborg, hvor missionshuset var et af de steder, hvor debatter og oplæg åbnede for samtaler om tro med både venner og nysgerrige gæster. For det meste for fulde huse.
Mangler troens sprog
Folk vil i dag gerne snakke om tro, fortalte en af de medvirkende, Robert Svendsen fra SnakTro, som holdt samtalecafe i missionshuset. Men desværre mangler mange – især unge – sproget til det, og dem skal vi så hjælpe med at starte samtalen, fortalte han.
Andre gange er det os selv, der leder efter ordene, tøver og holder os tilbage. Måske fordi vi er frygtsomme, eller fordi vi føler os uværdige.
Historien om patriarken Jakob viser, at Gud bruger selv de mest uperfekte og uværdige i sin mission. Jakobs historie er samtidig et vidnesbyrd om, at vi sommetider har brug for at genomvende os til Gud og lade os bruge af ham.
På samme måde er lignelsen om den fattige Lazarus en fortælling om, at vi ikke må lukke vores øjne for vores medmenneskers åndelige og legemlige nød. Og det er tilmed en fortælling om, at det rige og perfekte liv kan skjule både tomhed og fortabelse.
Mission uden grænser
Daniel Lanting minder os om, at missionsbefalingen ikke gælder vores egen kultur alene. Vi er kaldet til at gøre alle folkeslag til Jesus’ disciple. Det gælder også de mennesker, der er flygtet til Danmark – som ukraineren, der fortæller, at danskerne er svære at komme ind på livet af. Her har kirken en mulighed for at række ud – både med diakoni og med evangelium.
Vi bliver også mindet om, at der er intet, der undskylder et nej til Guds kald. Derfor har vi så meget desto mere et ansvar for at gøre invitationen tydelig, imødekommende og til at forstå. Det kræver, at vi taler et sprog, folk forstår – og at vi selv tør være tydelige om, hvad vi tror.
Åbenheden går begge veje. Hvis vi vil møde åbne mennesker, må vi også være klar til selv at åbne og tage imod med nysgerrighed og spørgsmål. Missionsfolk er nemlig først og fremmest folk, der åbner dørene, lytter og hjælper.
