Vi har vist alle sammen en tendens til at fokusere på de nære ting, når vi bliver presset og udfordret. Det er naturligt og på mange måder også en god strategi. Men det er ikke en god tilstand at blive i.
Da Jesus bliver spurgt om nogle aktuelle, dødelige ulykker og overfald var konsekvensen af de omkomnes synd, afviser han kategorisk, at ulykker og lidelse er noget, nogle særligt har gjort sig fortjent til. Han bruger i stedet anledningen til at minde sine tilhørere om det, som er langt vigtigere: I skal alle omkomme, hvis I ikke omvender jer. Dette er, hvad Anja Smedstrup Christensen hæfter sig ved i sin prædiken.
Jesus sætter det lange lys på og peger på det, som overskygger alt andet: Den evighed, som ligger foran os alle.
Døden er både tab og vinding
Når sygdom, lidelse og død kommer tæt på, så er det netop evighedsperspektivet, som holder os på ret spor. Og med evighedsperspektivet følger også den frihed, som korset, forsoningen, dåben, nadveren og skriftemålet forkynder for os.
Holger Haldrup understreger, at døden både er et tab og en vinding. Det er en sorg over det, vi må forlade, men ikke mindst også en glæde over det, som kommer til os.
For Anette Holm er det netop evighedens pespektiv, som giver hende håb og trøst i hendes uhelbredelige sygdom: Livet er kun en kort station på vejen til evigheden, hvor vi igen skal mødes, fortæller hun.
Livet før døden
På den måde minder døden os om, hvad der er vigtigt her i livet. Helene Sejergaard peger på vigtigheden af de gode relationer. Maria Legarth peger på bønnen som det rum, hvor vi lukker Gud ind. Og Peder Skovbo Jørgensen peger på, at det er vores handliger frem for vores ord, der virkelig betyder noget.
På volleyball-stævnet Heartbeat handles der. Her er de unge optaget af at kombinere sport, fællesskab og lovsang, og reportagen fortæller, at denne kombination også er en god indgang for nye kristne.
Livet skal leves, mens vi har det, og det er her, vi også øver os på at dø, som Holger Haldrup formulerer det.
Læs impuls nr. 20 / 2024
