Årsmødet i Vejen satte fokus på, at tiden og samfundet omkring os hele tiden er i forandring, samtidig med at vi har et budskab, som grundlæggende er uforanderligt. Som Niels Nymann Eriksen siger: »Tiden forandres, vi forandres, vores opfattelse af Gud og Jesus forandres, men Jesus forbliver den samme.«
Hans-Ole Bækgaard sagde i sin beretning, at tiden ligefrem har rundet en afgørende milepæl, hvor kristendommen ikke længere er bærende for vores værdier og vores kultur. Det betyder, at evangeliet ikke længere vinder den genklang hos mennesker, som vi tidligere kunne opleve. Vi lever i en efterkristen tid.
Stadig lede mennesker til Jesus
»Jeg tror ikke, at Indre Mission er stor nok eller har kræfter til at ændre på det, dersker i tiden. Men derfor skal vi stadig gøre alt for at lede mennesker til Jesus,« lyder reaktionen fra en af deltagerne ved årsmødet.
I den situation er det måske diakonien fremfor ordene, der skal lede mennesker til Jesus. Det var i hvert fald, hvad flere deltagere i debatten på årsmødet opfordrede til.
Leif Andersen, som gennem hele sit liv har fulgt Indre Mission tæt, stiller det eftertænksomme spørgsmål: »Måske har Indre Mission som en stærk landsdækkende bevægelse haft sin tid, fordi vores projekt om at være en levende del af folkekirken, er lykkedes.«
Tilfredshedens livsstil
Samtidig med, at særligt Vesten oplever en stærk sekularisering, oplever vi i disse årogså en meget voldsom udvidelse af vores sociale liv. Charlotte Nørholm Dyhr peger på, hvad de sociale medier gør for vores selvforståelse: »Før i tiden var det kun de nærmeste, man sammenlignede sig selv med. Nu sammenligner vi os selv med hele verden.« Det udfordrer vores tilfredshed og taknemlighed, fordi vi hele tiden bliver eksponeret for andres succeser og oplevelser. Det tænder et usundt begær efter at eje det samme som andre, og det bringer os på kollisionskurs med det niende og tiende bud om ikke at begære sin næste liv og ejendom.
Som Guds børn har vi en særlig god grund til at glæde os over, hvad vi er og har, og gøre tilfredsheden og taknemligheden til en livsstil. Og så må vi frimodigt proklamere Jesus Kristus, som har sat alt på spil for at finde og frelse de fortabte.
